Investorer skal modstå fristelsen til at købe massivt op i faldne aktier, for man bør fuldstændigt ændre måden, hvorpå man investerer.
Sådan lyder det fra verdens største kapitalforvalter, BlackRock, i deres ugekommentar.
»Hvad, der engang lovede gevinst, lover nu smerte,« skriver BlackRock.
Med de ord gør verdens største kapitalforvalter op med tidligere læresætninger om, at det er gunstigt at gå shopamok i aktier, når kurserne er tordnet ned. Det kaldes også at »købe dykket«, men nu advarer BlackRock mod, at på den måde prøver at time markedet.
»Man må undgå den gamle spillebog om at købe dykket eller time markedet (...). Når man gør sådan, risikerer man ens portefølje,« mener BlackRock.
Verdens største kapitalforvalter har ad flere omgange proklameret, at spillereglerne på finansmarkederne er ændret, fordi det, de omtaler som et nyt regime, tager over. Det skal ses i lyset af, at perioden The Great Moderation, en tid med konstant vækst og lav inflation med begyndelse i 1980erne, ifølge BlackRock er ovre.
Det nye regime kræver, siger BlackRock, at investorer sætter sig i prissætningen på deres aktier, fremfor at prøve at time markederne.
»Det nye regime har brug for en ny investeringstilgang. Vi mener, at løbende beregning af, hvad der er i prisen på et givent aktiv, er afgørende. Det vil være mere afgørende end at prøve at time et bull market, i vores optik« forklarer BlackRock.
Læs også: Advarer om større udsving
Læs også: Nordnet om C25-selskab: Kursen sables ikke ned denne gang
