Energikæmpen Ørsted og vindmølleproducenten Vestas  er blevet efterladt på perronen i 2022.

Sådan lyder vurderingen fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos den danske formueforvalter, Artha Kapitalforvaltning.

Læs også: Det glimter under overfladen - store fald skjuler aktie-vinderne

»Begge selskaber står lige pludselig på perronen for en stund, efter at have været inde i midten af det hele og f.eks. været største selskaber i den omtalte ETF, IShares Clean Energy. Det er nye tider, de to darlings er under angreb,« lyder det fra Lars Hytting.

Han forklarer udviklingen med, at Ørsted oplever øget konkurrence fra blandt andet olieselskaber, som bevæger sig ind på Ørsteds område, mens Vestas-konkurrenter kan bryste sig af diverse ordre.

Læs også: Vestas udråbt som det mest bæredygtige selskab i verden

Der er dog godt nyt for begge danske selskab. Vestas er netop blevet kåret som verdens mest bæredygtige selskab af analysehuset Corporate Knights. Ørsted er endt på en 7. plads blandt de 6914 selskaber, der er blevet undersøgt.

Når det spiller en rolle for Vestas og Ørsted, så skyldes det, at kåringen kan bane vejen for de to selskaber fremadrettet, forklarer Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen.

Læs også: Saxo Bank: Sørg for at have aktier som disse

»Det åbner døre for nye forretninger og nye aktionærer til gavn for vækstpotentialet. Uden bæredygtighedsindsats risikerer selskaberne i fremtiden at blive fravalgt, så en overlegen bæredygtighedsindsats ligner en vigtig konkurrenceparameter i de kommende år,« forklarer Jacob Pedersen. Det kan du læse mere om her.

Ingredienskæmpen Chr. Hansen sikrede sig en andenplads på listen, mens enzymselskabet Novozymes opnåede en 35. plads og medicoselskabet Coloplast en 83. plads.

Corporate Knights har set på selskaber med en omsætning mere end 1 mia. dollar. Virksomhederne er vurderet på baggrund af 23 forskellige faktorer tilknyttet bæredygtighed.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske – det tror han venter os nu

Læs også: Sydbank om vild dansk præstation: 'Det her er langt fra ligegyldigt'