Danske aktier klarer sig samlet set noget bedre end andre europæiske aktier onsdag.
Det påpeger Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning. C25-aktieindekset, der indeholder de 25 største og mest handlede danske aktier, ligger ved middagstid med en lille stigning på 0,9 pct. i indeks 1989. Det er en anelse bedre end de toneangivende aktieindeks i Europa. Udviklingen passer ind i det mønster, som vi har set tidligere, vurderer Lars Hytting over for MarketWire.
Læs også: Ser kurspotentiale på 40 pct. i dansk aktie
»Det er næsten dagligt, at vi stikker ud i den ene eller anden retning – i dag er det så positivt, og i går (onsdag, red.) gik det lidt dårligere, hvor Danmark faldt næsten 1 pct. trods stigninger i Europa. Men der er overordnet god stemning på trods af de høje inflationstal fra USA onsdag. Vi ved jo godt, at pengepolitikken skal strammes, så der er en umiddelbar chokeffekt, men ikke mere end det,« siger Lars Hytting til MarketWire.
Det sker med henvisning til, at frygten for inflation og stigende renter lægger pres på en lang række aktier. Det gælder især vækstaktierne - herunder teknologiaktier og grønne aktier - hvilket kan ramme den danske aktiefest. Det skyldes, at vækstaktier fylder meget på det danske aktiemarked.
Det ledende danske C25-indeks er i skrivende stund i grønt med en stigning 0,9 pct. I Sverige er OMX30 også oppe – her med 0,7 pct. I Tyskland er det store tyske DAX-indeks også i svagt grønt med en stigning på 0,1 pct.
Når renteudviklingen følges så nøje af investorerne, skyldes det, at den forventede indtjening i forbindelse med værdiansættelse af en virksomhed hvert år skal fratrækkes, hvad man ellers ville kunne tjene, hvis pengene var placeret i en amerikansk statsobligation.
Den regnetekniske manøvre kaldes en tilbagediskontering. De virksomheder, hvor forventningerne til den fremtidige indtjening er størst, bliver derfor også relativt begunstiget på aktiemarkedet, når renterne falder. Den indtjening, man forventer i fremtiden, slår med andre ord fuldt ud igennem i prisen på en virksomhed, hvis renten er 0. Sagt på en anden måde så gør stigende renter selskabernes pengestrømme ude i fremtiden mindre værd målt i nutidskroner, hvilket især rammer vækstaktierne.
Læs også: Kapitalforvalter har særligt råd efter inflationsbombe
Læs også: Lau Svenssen om udskældt C25-aktie: Glem den - den er for dyr

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner