Henter kommentarer

Aktiedirektør: Det kan koste dig dyrt


Det kan koste dig dyrt, hvis du ikke er investeret i de tidspunkter, hvor aktiemarkeder buldrer frem.

Det påpeger Lone Kjærgaard, der er adm. direktør i Investering & Tryghed, ifølge Finans. Det sker med henvisning til, at aktierne verden over har sat nye rekorder kort tid efter 2022s brutale nedtur. Aktiernes voldsomme comeback har overrasket hende.

Læs også: Aktiechef om dansk darling: Jeg ser masser af potentiale i Bavarian Nordic-aktien

»Perioden har vist, hvor dyrt det kan være at stå uden for aktiemarkedet, når Nvidia og andre virksomheder leverer stærke regnskaber,« siger hun til Finans.

Over for Euroinvestor påpeger eToros markedsanalytiker, Jakob Westh Christensen, at det er en fordel at være langsigtet investeret.

»Vi har kigget på afkast på det amerikanske aktiemarked over de sidste 100 år. Det viser, at sandsynligheden for et positivt afkast efter et enkelt år er ca. 70 pct. Men denne sandsynlighed bliver kun bedre, jo længere tid vi er investeret i markedet,« forklarer han i en kommentar til Euroinvestor.

»Efter fem år i markedet er sandsynligheden for positive afkast steget til over 80 pct., mens den efter ti år nærmer sig 90 pct. Det er kun kursafkast, og tallene bliver kun bedre, hvis vi tilføjer de omkring 2-3 pct. i årligt udbytteafkast fra selskaberne i indekset,« påpeger han. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Aktierne er skudt i vejret - porteføljeforvalter tror, at det kun lige er begyndt

Læs også: Jyske Banks forudsigelse om danske giganter ramte skævt: 'På aktiemarkedet kan det gå lynhurtig'

Millionærklubben byder d. 21 marts indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Der er kunstig intelligens på programmet, hvor eksperterne dykker ned i hvilke muligheder og risici, der ligger i de nye teknologier, for meget af AI-debatten er præget af ‘hype’, og hvor meget af reel udvikling? Det debatterer Millionærklubbens faste vært Bodil Johanne Gantzel med Bent Dalager, partner og Nordic Head of New Tech hos KPMG, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben samt Anders Bæk, civilingeniør og porteføljeforvalter i Millionærklubben. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer