Henter kommentarer

Aktiedirektør om grøn aktie: Dette er vores største grønne position


Særligt en grøn aktie har fået lov til at fylde meget i porteføljen hos small cap-kapitalforvalteren Medium Invest.

Det fortæller direktør og stifter af kapitalforvalteren, Thomas Tang, i tirsdagens udgave af aktiepodcasten Millionærklubben. Der er tale om svenske Eolus Vind, der har specialiseret sig i vind- og solbaseret energiparker,

»Det er vores største grønne investering, fordi vi mener, at de er rigtig godt positioneret. De ligger med både vindenergi og så lidt sol,« udtaler Thomas Tang. Han fremhæver, at selskabets svenske hjemmemarked er et godt marked for landbaseret vindenergi. Han forklarer det med, at det blæser meget, og at der er en relativ lav befolkningstæthed, hvilket gør det lettere at opføre vindmølleparker på land, uden at det generer« alt for mange.«

Læs også: Saxo Bank om kursraket: 'Det her er en øjenåbner'

Han fremhæver også, at Eolus Vind længe har haft fokus på at udvikle parker og derefter sælge dem til institutionelle investorer. Det betyder, at selskabet har en »sindssyg god« pipeline med projekter til de næste 10 år, som de har rettigheder til, fortæller han.

»I dag er der ret mange, som kan se, at det er en ret god idé, og det betyder, at det i dag er sværere at få de gode projekter og til rimelige priser. Men Eolus Vind har lavet de første, og derfor har de også den stærkeste pipeline,« udtaler Thomas Tang.

Han fremhæver samtidig, at Eolus Vind har en meget stærk balance,  hvilket giver selskabet nogle strategiske fordele.

»Det giver dem handlemuligheder til at vælge det helt rigtige tidspunkt til at udvikle en park, og det helt rigtige tidspunkt til at sælge en park. Det mener jeg også er ret værdifuldt i deres branche,« udtaler Thomas Tang. Han mener samtidig, at Eolus Vind er »relativt billig« for et grønt selskab.

Her ses en del af en vindmølle fra Eolus Vind, der blandt andet har specialieret sig i at udvikle landbaserede vindmølleparker. Vis mere

»Hvis man tager de pessimistiske briller på, så kommer Eolus Vinds indtjening -–fordi de udvikler af vindmølleparker -–til at være vvariabel Den kommer til at gå op og ned. Vi tror mest, at den går op, men der vil kvartaler og år, hvor den går ned. Og der vil være projekter der mislykkes, så kritikerne vil sige, at selskabets relative volatile indtjening gør indtjeningen mindre værd, end hvis den er stabil,« udtaler han.

Selskabets hjemmemarked er Sverige, men Eolus Vind har også aktiviteter i blandt andet Norge, Finland, Baltikum og USA, lyder det. Aktiedirektøren fortæller samtidig, at landbaserede vindmøller i dag er den billigste energiform, der findes.

»Det gør, at der er en pæn chance for, at deres indtjening per mølle, som de sætter op, kommer til at stige de kommende år. Det er det mest kkompetitive de har den bedste projektpipeline og investorerne er ekstremt sultne på at have de her parker. Der er masse af institutionelle penge, der jagter de her parker, så hvis Eolus Vind bare kan hæve salgsprisen på en park med 10 procent, så havner en stor del af de 10 pct. ned på deres bundlinjen,« lyder det fra Thomas Tang.

Du kan se mere om Eolus Vind-aktien her.

Vær med i Euroinvestors julekalender. Svar på dagens spørgsmål og vind præmier hver dag. Tilmeld dig her!

Læs også: 3 mulige aktier til 2021: 'Selskabet har leveret en flot vækst'

Læs også: Aktiedirektør har tidligere troet på aktien: Derfor solgte vi den