Henter kommentarer

Aktien er steget mere end 35 pct. i år - kan stige yderligere, mener Goldman Sachs

epa12398888 Nvidia signage on Santa Clara office campus in Santa Clara, California, USA, 22 September 2025. Nvidia to invest 5 billion US dollars in Intel Corporation and 100 billion US dollars in OpenAI. EPA/JOHN G. MABANGLO
epa12398888 Nvidia signage on Santa Clara office campus in Santa Clara, California, USA, 22 September 2025. Nvidia to invest 5 billion US dollars in Intel Corporation and 100 billion US dollars in OpenAI. EPA/JOHN G. MABANGLO Foto: John G. Mabanglo/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Chipkæmpen Nvidia er steget markant i år med mere end 35 pct.

Spørger man analytikerne i Goldman Sachs, om der er mere at komme efter, så er svaret ja.

Det skriver CNBC.

Selskabets strategiske investeringer i virksomheder som OpenAI kan nemlig løfte aktien de kommende måneder, mener børshuset, der har hævet sit kursmål på aktien til 210 dollar mod før 200.

Det indikerer et kurspotentiale på 12 pct., hvis man tager udgangspunkt i Nvidia-aktiens kurs før børsåbning mandag.

Ligeledes har banken en købsanbefaling på aktien.

Som sagt er det selskabets investeringer og partnerskaber med virksomheder som OpenAI, der har fået Goldman Sachs-analytikeren James Schneider til at vurdere, at selskabet står foran yderligere kursfremgang.

Det er trods for, at selskabets partnerskaber også kan medføre en vis grad af usikkerhed, men Nvidias præstation i andre segmenter kan opveje eventuelle risici, vurderer han.

»Vi forventer styrke i Nvidias fundamentale resultater på kort sigt, drevet af vækst både fra hyperscalere og ikke-traditionelle kunder – og vi forventer fortsat, at hyperscaler-indtægter vil dominere selskabets omsætningsmix,« skriver han i en note ifølge mediet.

Læs mere om Nvidias samarbejde med OpenAI her.