Den lille økonomiske forskel bliver større – det skal vi gøre noget ved

Heldigvis sker der fortsat masser af fremskridt på ligestillingsområdet, desværre er der også områder, hvor det går den forkerte vej. Løn og pension for eksempel. 

Danmarks Statistik dokumenterer i den seneste lønstatistik, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er vokset sig større for andet år i træk – det er ellers ikke sket siden statistikken blev til i 2014.

Især gruppen af kvinder i alderen 55-59 år er ramt – i denne aldersgruppe udgør lønforskellen 16 pct. i mændenes favør. 

Løn og pension hænger uløseligt sammen. En meget stor del af alle lønmodtagere i Danmark er i dag omfattet af en pensionsordning, der knytter sig til deres ansættelse. 

Den betyder ofte, at en procentdel af lønnen løbende indbetales til en pensionsordning. Pensionen fungerer både som opsparing til den dag, du ikke længere modtager løn – og som forsikring ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom eller dødsfald.

Lavere løn betyder lavere pension – og det er ærgerligt, eftersom vi lever længere og dermed har brug for at kunne leve af pensionen i længere tid.

Den gennemsnitlige levealder for kvinder er 83,2 år – for mænd er den 79,3 år.

 Kvinder lever altså i gennemsnit fire år længere end mænd, men kvinders pensionsopsparing er ifølge Danmarks Statistik 19 pct. lavere end mændenes, når de tager hul på tilværelsen som pensionist.

Hvad kan vi gøre ved denne forskel? 

Vi kan fortsætte med at opfordre kvinder til at kæmpe for ligeløn – så mænd og kvinder får samme løn for det samme arbejde.

Vi kan opfordre par til med jævne mellemrum at drøfte økonomi og pension – og til at den ægtefælle, som måtte have en markant højere løn, sørger for at supplere sin partners pensionsordning, så balancen bliver mere retfærdig.

Vi kan tale mere om begrebet ”risiko”, så flere kvinder foretager gode langsigtede valg fx hvad angår risikoprofil, diversificering og rådgivning – det er velkendt, at kvinder ofte har en mere forsigtig risikotilgang end mænd, når de investerer pensionsmidlerne – men det medfører en betydelig forskel i størrelsen på kvinder og mænds pensionsordninger.

Vi kan overveje, om det nu også var rigtigt, da vi i 2007 indførte regler, der betyder, at ægtefæller tager hver sin pension med sig i tilfælde af skilsmisse – uden deling og uden skelen til, hvorfor der er forskel i størrelsen af pensionsformuen.

Som rådgiver støder jeg gang på gang på asymmetri og kønsforskelle inden for opsparing, investering og optimering. Det er et uhyre vigtigt tema, som ikke må negligeres, og som bekræfter, at der fortsat er forskel på mænd og kvinder.

Det er sådan set rigtigt dejligt, at vi er forskellige – men når forskellene fører til økonomisk ulighed – især i pensionsopsparing – bør vi tage ansvar og handle.