Henter kommentarer

Amazon slår forventningerne med nye tal


Internetgiganten Amazon kunne tirsdag efter amerikanske børsluk løfte sløret for et første kvartalsregnskab, der var bedre end ventet.

Det skriver Bloomberg News

Amazons mest profitable enhed, cloud-enheden er ved at komme sig efter en krise. Det blev slået fast i regnskabet, da cloud-enheden i første kvartal havde den stærkeste salgsvækst i et år. Denne vækst skyldes, at virksomheder genoptager deres udgifter til teknologiprojekter, blandt andet projekter indenfor kunstig intelligens. 

Amazons driftsresultatet målt på EBIT lå på 15,3 mia. dollar i første kvartal, mens omsætningen steg med 13 pct. til 143,3 mia. dollar. Begge nøgletal slog analytikernes forventninger. 

Investorerne tog imod regnskabet ved at sende Amazon-aktien op med 1,26 pct. i eftermarkedet oven på en handelsdag, hvor aktien var faldet med 3,3 pct.

Siden årets start er Amazon-aktien steget med knap 17 pct.

Læs også: Han tog til Kina - scorede 36 mia.

Læs også: Ny bestyrelsesformand tjener kassen: Kun fire er bedre betalt