Henter kommentarer

Amerikansk storbank ser recession ramme i år


Humøret er skiftet til det værre i Bank of America, som forudser, at økonomien bremser op og går i en mild recession allerede i anden halvdel af dette år.

Det skriver Insider.

»Vores tidligere basisudsigter for den amerikanske økonomi indeholdt en vækstrecession (for eksempel var produktionsvæksten fortsat positiv, men under vores estimat af potentiale), men en række kræfter er faldet sammen for at bremse det økonomiske momentum hurtigere, end vi tidligere havde forventet,« skriver bankens analytikere i et notat ifølge mediet.

Forudsigelsen kommer sideløbende med, at inflationen i USA overrasker med et historisk spring op. En amerikansk forbruger skal således betale 9,1 pct. mere for sine varer i gennemsnit, end tilfældet var for et år siden.

Læs også: Investeringsdirektør: Hård modvind understreger én regel til investorer

En recession er ofte defineret som et negativt bruttonationalprodukt (BNP) to kvartaler i træk. Storbanken forventer, at det amerikanske BNP skrumper med 1,4 pct. i årets fjerde og sidste kvartal. Det vil blive efterfulgt af en vækst på 1 pct. i første kvartal af 2023, lyder det.

Det er særligt inflation og rentehop, derfår gemytterne i Bank of America til at se mere alvorligt på økonomiens sundhedstilstand.

Banken vurderer, at den amerikanske centralbank vil hæve renten med 0,75 procentpoint i juli og atter 0,5 procentpoint i maj for at tæmme den buldrende inflation.

Derudover fremhæver analytikerne, at den tårnhøje inflation rammer forbrugerne som en slags »inflationsskat«, hvilket får efterspørgslen til at dykke. Dermed trækkes økonomien i en negativ retning.

Læs også: Populær kryptoplatform smider håndklædet i ringen

Læs også: Jyske Bank køber stor luns af ejendomsmæglerkæde