Bavarian Nordic forventer et markant fald i salget i 2022 og et stort underskud.
Det oplyser den danske vaccineproducent i sin årsrapport fredag morgen. Her står det klart, at selskabet, der har specialiseret sig i udvikling og produktion af vacciner, landede et overskud af driften på 75 mio. kr. For 2022 forventer selskabet imidlertid et underskud på 1.300-1.400 mio. kr. for 2022.
Læs også: Nordnet: Der er udsigt til aktienedtur
Det skyldes ikke mindst en forventning om et fald i salget i 2022. Her forventer Bavarian Nordic en omsætning på 1.100-1.400 mio. kr. Til sammenligning lød omsætningen sidste år på 1.898 mio. kr.
Bavarian Nordics kassebeholdning ventes ved udgangen af 2022 at lande på 1000-1200 mio. kr
Om 2022 lyder det således fra Bavarian Nordics' topchef, Paul Chaplin:
Læs også: Danske Bank spår markant ændring i markedet
»De markante fremskridt, vi har gjort med RSV (virus-vaccinekandidat, red.) og COVID-19 programmerne i løbet af 2021, muliggør, at vi kan videreføre programmerne i fase 3 i 2022 med potentiale til at nå markedet indenfor få år og gøre en væsentlig forskel for den globale sundhed. 2022 bliver således er år med massive investeringer, men med midlerne, vi rejste gennem kapitalforhøjelser i 2021 samt støtten fra den danske stat, har vi sikret os et solidt udgangspunkt til at gennemføre vores vækststrategi.«
Han understreger, at den danske vaccineproducent forventer, at selskabet markeder vil begynde at rette sig i 2022. Kombineret med to kommende fase 3-forsøg, mener han, at 2022 tegner til at blive et »spændende« år for Bavarian Nordic.
Læs også: Svensk storbank om Novo Nordisk: Vi har flere gange flaget vores bekymring
Udmeldingen skal ses i lyset af et 2021, hvor covid-19 satte sit tydelige præg på den danske vaccineproducents forretning.
»Markederne for Rabipur/RabAvert og Encepur forblev påvirkede af den lave rejseaktivitet, samt den begrænsede adgang til praktiserende læger i nøglemarkeder,« bemærker selskabet selv i årsrapporten.
Bavarian Nordic kom imidlertid ud af 2021 med et resultat, der var tæt på det, som selskabet selv havde spået. Det var ikke mindst takket være Bavarian Nordics ebola- og koppevaccineforretning, som i løbet af 2021 var »modstandsdygtig overfor de udfordringer, som pandemien har medført.« Den del af forretningen bidrog til, at Bavarian Nordic kunne indfri selskabets finansielle forventninger til året, bemærker topchefen.
Læs også: Aktiechef: Sådan bliver du en topinvestor
Læs også: Avis: Truslen er rykket tættere på - danske selskaber kan blive angrebet
