Det er tid til at samle op i Novo Nordisk-aktien.

Sådan lyder det fra den amerikanske storbank Citigroup, der har set nærmere på den danske medicinalmastodont, der har specialiseret sig inden for diabetes og fedme. Det skriver Marketwire med henvisning til Bloomberg-data.

Storbanken løfter nu sin anbefaling af den danske C25-aktie til »køb«. Banken havde tidligere en 'neutral'-anbefaling på Novo Nordisk-aktien.

Læs også: Den danske aktie du skulle have haft i porteføljen

Kursmålet er ifølge nyhedsbureauet sat til 800 kr. Det er den kurs, som aktien ifølge Citigroup bør bevæge sig mod inden for de kommende 6-12 måneder.

Novo-aktien steg tirsdag 2,1 pct. og lukkede dermed i kurs 696,40 kr. Citigroup ser med andre ord et kurspotentiale på næsten 15 pct. i den danske folkeaktie.

Novo Nordisk-aktien er i løbet af de sidste 12 måneder steget 55 pct.

Læs også: Disse aktier anbefaler storbanken nu sine kunder at købe

Læs også: Tror overset 'aktie-juvel' kan stige 50 pct. på 2-3 år – 'den er for billig'