Henter kommentarer

Bøgerne du SKAL læse – Investeringsstrategens favoritter


Hurtige nyheder og kursreaktioner fylder en del på Euroinvestor, men har man brug for at fordybe sig og blive endnu klogere på markedet, kan fagbøger være vejen frem.

Men hvilke bøger skal man så vælge? For at gøre det nemmere har Euroinvestor spurgt en række kendte eksperter, hvilke bøger om investering, der er deres absolutte favoritter – denne gang Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.

Læs også: Lars Tvede: Mine ti favoritbøger

Som udgangspunkt er han især optaget af, hvad der driver mennesker, og hvilke større tendenser der er i spil.

»I bund og grund finder jeg det interessant, hvordan vi som mennesker ændres vores syn, hvad der påvirker vores syn på fremtiden, og hvordan vi agerer her og nu. Det gør, at jeg er meget optaget af vaner og har læst flere af den slags bøger,« siger han.

  • 'Atomic Habits' af James Clear
    »Det er en historie om, hvordan selv små ændringer i vaner kan få afgørende effekt – altså historien om mange bække små i stedet for at knække halsen med en stor å. Det tager tid, inden gode vaner er forankret, vi kan miste tålmodigheden, og så er det nemt at falde tilbage i de gamle. En af de vaner, som jeg håber, investorer vil arbejde med, er at gå mindre op i, hvad der er sket. Det vil sige, om du er i plus eller minus. I stedet bør du fokusere på, om din investering også er den, du bør have fremover ud fra et helt nøgternt investeringsmæssigt synspunkt. Bogen har ikke en investeringsmæssig vinkel, men du kan lave ændring i dit liv, der giver et økonomisk overskud. Det er måske på tide nu, med de høje priser på el og varme.«
  • 'Hidden in Plain Sight' af Peter Wallison
    »'Hidden in Plain Sight' sætter fokus på finanskrisen og ikke mindst, hvad der lå forud for krisen. Bogens forfatter sætter fokus på amerikanske politik og boligpolitik som værende helt afgørende i forhold til, at vi endte i den krise, som vi gjorde. Bogen viser, at ændringer i lovgivning et sted bør følges op af overvågning af effekterne, da resultatet med rette har vist sig at være ekstremt bekostelig – ikke kun for den amerikanske økonomi. Måske vi har lært noget af, hvad der førte til krisen, men jeg tror det desværre ikke. Det er nemlig svært at være den, der lukker festen, når det nu er så sjovt.«
  • 'The Intelligent Investor' af Benjamin Graham
    »Det er en klassiker, der meget tydeligt gør det klart, at den er skrevet til investorer og ikke spekulanter. Her er fokus på de klassiske dyder med fokus på værdiansættelse og langsigtede investeringshorisonter. Det er en 'must read'-bog for alle investorer – både nye og dem som har været inde et par og måske ikke har læst den endnu. Bogen er et genoptryk igennem årtier, men find den nyeste. Selve essensen er dog klar snak selv ved nogle at de ældre udgaver.«

Find Handelsbankens senior aktiestrateg Michelle Nørgaards anbefalinger her, investor og forfatter Helge Larsens her, aktieanalytiker Lau Svenssens her og chef for aktiehandel i Artha Kapitalforvaltning, Lars Hyttings, her.

Læs også: Vestas udråbt som det mest bæredygtige selskab i verden

Læs også: Microsoft i største opkøb nogensinde: Gamingaktie suspenderet for salg efter kursbrag