Henter kommentarer

Danskerne er gået helt i sort - "Det er ekstremt"


Nye tal for danskernes forbrugertillid viser det mørkeste syn på økonomien nogensinde. Ikke siden Danmarks Statistik begyndte at måle på forbrugernes humør i 1974 har sortsynet været så markant.

De nye tal ligger i forlængelse af massive dyk i forbrugertilliden i februar og april. Med en indikator på minus 22,7 har danskerne dermed opmønstret mere pessisme end i tiden omkring den anden oliekrise i 1979-81, kartoffelkur og recession i slutningen af 1980'erne, it-krakket i starten af 00'erne og den store finanskrise i 2008-09.

Læs også: Strateger om slagtet dansk aktie: Det er et godt tidspunkt at købe den

Økonom Lisette Rosenbeck Christensen kalder niveauet ekstremt.

»Prisstigninger bider benhårdt på danskernes pengepunge, og det har sendt forbrugernes humør ned i kulkælderen. Samtidig kan den forøgede usikkerhed forbundet med krigen i Ukraine og til de fremtidige energipriser også spille ind på familiernes dårligere økonomiske humør. Det er et ekstremt lavt niveau, vi ser i forbrugertilliden i dag,« skriver Lisette Rosenbeck Christensen i en kommentar til målingen.

»Det er den dårligste forbrugertillid nogensinde, men vi venter ikke at se et lignende historisk fald i privatforbruget i år,« konstaterer hun.

Læs også: Advarer mod at gøre vinkælderen til en guldmine: ‘Du skal være meget opmærksom’

Læs også: Pensionsgigant advarer investorer: Nye fald truer