Henter kommentarer

Chefstrateg advarer: Du risikerer at blive ramt to gange

Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

Du risikerer at blive ramt to gange, hvis du sælger, når alting falder.

Sådan lyder advarslen fra Danske Banks chefstrateg, Henrik Drusebjerg.

Det sker, efter vi mandag morgen har set en kæmpe reaktion på aktiemarkedet, efter der i løbet af weekenden er udbrudt en form for produktionskrig på olie imellem Saudi-Arabien og Rusland. Det har medført et kollaps i olieprisen med et fald på op mod 30 pct.

Men hvis du begynder at sælge, når alting falder, risikerer du virkelig at blive ramt på det forkerte ben, advarer Henrik Drusebjerg. For det er langt fra sikkert, at du kan time dit køb, så du ikke taber penge, når alting pludselig stiger igen. Faren er, at du ender med at sælge lavt og købe dyrt.

Læs også: Teknisk Set: Disse tre klarer sig godt trods store udsving i markedet

»Det, som vi desværre ser, er, at  nogle begynder at sælge fra i et markedet, der er fuldstændig udbombet af dårlige nyheder. Dermed stiller du dig virkelig ud i orkanen med risiko for at få kurslussinger på først den ene side af hovedet og så den anden. Vi så, at det danske marked startede syv procent nede, nu er det fire procent nede. Det lyder måske ikke af meget, men det er ret store udsving,« udtaler han.

For alle os, der er langsigtede, gælder det derfor om at holde fast i aktierne. Samtidig gælder det om at lære af sig selv bagefter, påpeger chefstrategen.

»Hvis man får det fysisk ubehageligt og sover dårligt om natten over de her udsving, har man nok taget for meget risiko. Men at lægge om midt i stormen er som regel uklogt,« udtaler han.

Henrik Drusebjerg var med i mandagens udgave af Millionærklubben. Du kan høre podcasten her.

Læs også: Lau Svenssen: Vi er tæt ved bunden i Europa

Læs også: Finansielle markeder i chok: Coronavirus og oliechok giver massive dyk

Læs også: Bodil Gantzel: Fik du set din risiko i øjnene