Henter kommentarer

Chokbølger rammer Novo-aktien: 'Overraskende stort fald'


Novo Nordisk-kursfaldet på mere end 11 pct. er formodentlig en overreaktion.

Sådan lyder vurderingen fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, efter den danske insulinmastodont Novo Nordisk mandag formiddag er blevet sendt ud i et opsigtsvækkende kursfald. Medicinalaktien dykkede op mod 16 pct. i børsåbningen, men aktiekursen har siden rettet sig en smule.

Læs også: Senioranalytiker om dansk folkeaktie: Markedet vil nedrevidere forventninger til 2022

»Det er først og fremmest risikopræmien, Novo Nordisk’ status som uovervindelig og »Wegovy« som vækstmotor, som giver det dårlige kursudfald i dag. Uanset er 15 % en meget markant reaktion, og formentlig en overreaktion,« lyder det fra Per Hansen, der betegner faldet som 'overraskende stort'.

Falder kommer efter, at Novo Nordisk fredag meddelte, at en underleverandør af Novo Nordisks fedmemiddel, Wegovy, er blevet ramt af problemer. Det sendte i første omgang Novo Nordisk-aktien ned på det amerikanske marked med mere end 8 pct. fredag. Det kan du læse mere om i 'Novo får problemer på det amerikanske marked'. Nu rammer udmelidngen så også Novo Nordisk-aktien på det danske marked.

Læs også: Dansk gigant rydder bordet - 5 vilde fun facts om Novo Nordisk

For ham at se så er det Novo Nordisks prisfastsættelse, »darling status« og hjemtagelse af gevinster, der sender aktiekursen ned. Finanshusene Citigroup og JP Morgan har også justeret deres anbefaling af Novo Nordisk-aktien fra 'køb' til 'neutral', hvilket også bidrager til aktienedturen, vurderer investeringsøkonomen.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Advarer mod fald i Novo Nordisk-aktien: 'Det kan ramme »vækstopfattelsen'

Læs også: Simon Richard Nielsen: Nedturen i vækstaktier bliver dyb, barsk og er kun lige startet