Boblen brister i de mest risikable lommer på aktiemarkedet. Gruppen af aktier, der steg mest under det usædvanlige børsår 2020, får tørre kurstæsk i 2021. Her er årsagerne til, at nedturen fortsætter.
Den helt særlige kategori af teknologi- og vækstaktier, der oplevede en massiv optur efter den første nedlukning i 2020 bliver nu sablet ned på aktiemarkedet.
Virksomhederne har nogle helt særlige karaktertræk, som ikke kun handler om en bestemt forretningsmodel. Selvom teknologi typisk er en fællesnævner, gælder det ikke for de store pengemaskiner som Meta Platforms (tidligere Facebook), Alphabet, Apple og andre.
Læs også: 3 'billige' aktier til 2022: 'Vi ser mindst 50 pct. kurspotentiale'
Vi taler her om vækstaktier, der vitterligt oplever meget høj omsætningsvækst, men som i de fleste tilfælde ikke tjener penge endnu.
Med i gruppen kan vi også tage elbilproducenten Tesla, der godt nok tjener penge, men som efter alle tænkelige traditionelle målestokke for værdiansættelse ikke giver mening. Og det er måske netop pointen. Netop investorer som Cathie Woods og herhjemmefra Mads Christiansen har igen og igen hævdet, at man netop ikke kan bruge traditionel prissætning, når disse innovations- og disruptionaktier skal vurderes.
Men nu rammer virkeligheden. Mange af selskaberne er allerede faldet 30 til 50 procent i de seneste måneder. Historien viser desværre, at markedets tilbagevenden til virkeligheden bliver dyb, barsk og langvarig.
Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske - det tror han venter os nu
Tiden er inde til at tale med store bogstaver og advare. For en bristende bobles dynamik kender vi desværre alt for godt gennem århundreders børshistorie. Ingen ved om historien gentager sig, men alligevel – her er de fem årsager til, at den igangværende nedtur kun lige er startet:
1. Lektion fra de største krak
Da it-boblen bristede i 2000 tog det frem til efteråret 2002, før bunden var nået. På det tidspunkt var Nasdaq-indekset faldet næsten 80 procent Det var en ulidelig tid for alle de private og professionelle investorer, der igen og igen troede på en snarlig revanche, men i stedet måtte sande, at de greb efter faldende knive.
Børskrakket i 1929 blev også efter omtalt, som var det et enkeltstående børskrak på en enkelt dag eller måske måneden oktober, der i øvrigt lige siden har givet nervøse trækninger hos investorerne.
Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2022: 'Aktien handler med en stor rabat'.
Begrebet »Black Thursday« er behæftet med koldsved for alle med interesse for børshistorien, da Dow Jones-indekset den dag – torsdag den 24. oktober 1929 – dykkede 11 procent Jo, tak – rendyrket panik.
Sandheden er imidlertid, at Dow Jones først fandt bunden i sommeren 1932. Værdierne var stort set forsvundet med et dyk på 90 procent
2. Storytelling afløses af økonomisk rationale
Hver periode med eufori og innovation har ført til fantasifulde fortællinger om, at verden er ændret for altid, og at de gamle spilleregler ikke længere findes. I 1920erne var det elektricitet, i 1840erne var det jernbaner, 1990erne var det internettet, og i 2020 var det digitalisering og disruption.
Wall Street har ligefrem en talemåde for fænomenet: »This time it’s different«, som optimister til alle tider har hævdet. Men det er ikke en dyt anderledes.
Læs også: Få aktier skjuler det sande billede - populære aktier i uhyggelig nedtur
Også i 2020 har vi hørt den samme plade blive spillet igen: De økonomiske fagbøger skal skrives om, gammeldags investorer forstår ikke teknologi osv. Det er postulater, der ikke har andet argument bag sig end, at kurserne stiger.
Intet af det, vi har set i de seneste to år, falder uden for mainstream økonomisk faglighed. Økonomisk teori har intet problem med at rumme det udbuds- og efterspørgselschok, som pandemien har medført. Når stater og centralbanker i fælles flok tilføjer ekstra efterspørgsel og stigninger i pengemængden – så får vi inflation.
Det kører efter bogen. Og nu, hvor renterne stiger, skal værdiansættelser have et ordentligt tryk ned igen. Den enorme kapitalindsprøjtning har sparket gang i uhæmmet spekulation, som nu suges ud af markedet igen.
3. Selskaber uden profit i ond spiral
De mest stigende aktier i 2020 er groft sagt de hurtigst voksende, som endnu ikke tjener penge. Den høje vækst finansieres derfor på børserne, hvor de sælger nye aktier til den voldsomme ekspansion.
Når selskaber sælger nye aktier på markedet, udvandes de eksisterende aktionærer. Medmindre man er klar til at hive flere penge op af lommen og investere mere, så ejer man altså gradvist en mindre og mindre del af virksomheden i takt med, at der kommer nye aktier på markedet.
Læs også: Aktiechef: Dette er det vigtigste nøgletal
Denne effekt er der altid – også når aktierne stiger – men færre bekymrer sig åbenbart om udvandingen, når musikken spiller, da det svarer til, at finansieringen trods alt bliver billigere og billigere.
Effekten er til gengæld voldsom, når markedet falder. Nu er selskaberne tvunget til at sælge aktier til stadig lavere priser og dermed dyrere finansiering. Det er de eksisterende aktionærer, der betaler gildet.
Den onde spiral er skabt, da mange investorer vil ud af pinen, og nye investorer vil kompenseres for at træde ind ved at kræve lavere priser.
4. Mere ond spiral
I gode tider træder grådigheden frem, og flere investorer klemmer mere afkast ud af markedet ved at investere for lånte penge – eller gearing, som det også kaldes. Gearede investeringer kan have mange former: Banklån eller tillægslån i boligen, som kastes på aktiemarkedet.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
Spekulation i cfd'er, certifikater og futures er tilmed blevet tilgængeligt for selv små private investorer. Med et fingerstrøg på telefonen kan man således påtage sig en enorm eksponering, hvor risikoen dermed også følger med.
Når kurserne falder, kan sikkerhedsstillelsen forsvinde hurtigere, end man kan nå at sige »stop-loss«. Uanset mekanikken betyder det, at der skal sælges aktier – måske på et dårligt tidspunkt, og det salgspres kan igen udløse flere og flere tvangssalg af aktier til stadigt lavere kurser.
5. Renten er markedets tyngdekraft
Når et aktiv skal værdiansættes, bruger man forventningen om den fremtidige indtjening, lægger dem sammen og tilbagediskonterer for at korrigere for, at indtjening i dag er mere værd end penge i morgen.
Den sats, man tilbagediskonterer med, er renten.
På sin vis gav det et vist rationale, da vækstaktierne stak af i 2020. Renterne styrtdykkede, og hvis vi i al evighed skulle leve med en rente på nul, ja så skulle aktierne – rent teoretisk – værdiansættes med en uendelig høj markedsværdi.
Nu, hvor renten igen er stigende, skal effekten rulles tilbage. De højest prissatte aktier skal naturligt falde.
Når en aktie er faldet 50 procent, er det fristende at springe på. Denne kommentar er kun for at minde om, at den kan falde 50 procent – og så 50 procent mere. Igen og igen.
Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: 3 aktier til 2022: 'Det er en meget veldrevet maskine'
Læs også: Aktiechef: Kig efter value-aktier - du finder dem her
