Henter kommentarer

| Opdateret

Columbus og SAP i aftale om cloud-løsninger

Columbus og SAP har indgået et strategisk partnerskab om SAP Commerce Cloud løsninger.

Det oplyser den danske konsulentvirksomhed inden for e-handel og digitale kundeoplevelser i en pressemeddelelse. Colombus oplyser, at selskaberne 1. maj 2020 indgik et partnerskab vedr. licenssalg og implementering af SAP Commerce Cloud løsninger.

SAP Commerce Cloud er en e-handel og omnichannel-platform til B2B- og B2C-virksomheder.

SPONSERET INDHOLD: Fremtiden er lige om hjørnet: Så nemt bliver det at betale

'Gennem de seneste 12 år har Columbus hjulpet mere end 200 virksomheder med at få succes med digital commerce, og jeg ser frem til at SAP Commerce Cloud kunder nu kan drage fordel af Columbus’ 180 specialister fra deres leveranceenhed,' lyder det fra Jonas Almstrup, der er Nordisk ansvarlig for SAP Customer Experience herunder SAP Commerce Cloud, i en meddelelse.

Han fremhæver, at Covid-19 krisen har givet e-handel et boost af 'helt ufattelige dimensioner som følge af smittefare, krise, lock-down og udgangsforbud'.

Det har man også kunnet mærke hos SAP, der efter sigende har oplevet 'helt abnorme trafiktal hos virksomheder, der bruger SAP Commerce Cloud-løsninger i Europa,' ifølge det danske selskab.

Læs også: Aktiestrateg: 'Det er en fuldstændig overset kvalitetsaktie'

'I forhold til 2019 er antallet af køb i første kvartal steget med 77 pct. og omsætningen med 109 pct. Omsætningen i første kvartal 2020 udgør 43 pct. af den samlede omsætning i hele 2019,' lyder det.

'Vi ser store muligheder i samarbejdet med SAP om SAP Commerce Cloud løsningerne, da krisen helt sikkert har understreget betydningen af digital tilstedeværelse for en virksomheds modstandsdygtighed. Vi oplever en stor efterspørgsel efter løsninger der kan håndtere hele spektret fra back office til front office med alt hvad det indebærer af avanceret dataanalyse til at optimere hele kunderejsen og kundeoplevelsen,' siger Steen Hybschmann, Managing Director for Columbus Danmark.

Columbus fokuserer primært på tre brancher: Fremstilling, fødevarer og detail, hvor selskabet leverer digitale end-to-end-løsninger for kunderne.

Læs også: Fremhæver 3 aktier: 'Naturligvis skal man være eksponeret i dette marked'

Læs også: Biotekanalytiker om dansk aktie: 'Det er en betydelig upside'