Henter kommentarer

Dansk selskab tager stort spring - inspireret af Ørsted og Vestas


Det danske delebilsselskab Greenmobility er torsdag rykket ind på hovedbørsen.

Selskabet har de sidste 3,5 år været noteret på vækstbørsen, men går nu efter at lokke flere større investorer til ved at være noteret på hovedbørsen. GreenMobility driver i dag en delebilstjeneste baseret på en flåde af elektriske biler i syv byer på tværs af fire lande.

Det vækker glæde hos blandt andre selskabets stifter, Henrik Isaksen.

»Vi har nået det, vi ville på First North og er nu trådt ind i de voksnes rækker, så at sige. Vores notering på main market sender et signal til markedet om, at vi vil være et stort, grønt selskab, stærkt inspireret af Ørsted og Vestas. Vi vil skabe endnu et stort, grønt selskab i Danmark med global rækkevidde. Den rejse forventer vi først rigtigt at begynde her på hovedmarkedet,« udtaler han i en kommentar.

»Vi har bevist vores forretningsmodel og vores skaleringsevne, baseret på den stærke operationelle platform vi har opbygget. Vi har bevist, vi kan skabe profit, og at vi vokser hurtigere end vores europæiske konkurrenter. Som dansk virksomhed har vi evnen til at konkurrere med de største i Europa, og jeg ser frem til de kommende år med yderligere vækst i GreenMobility. Snart vil hele verden lære danske GreenMobility at kende,« lyder det i en kommentar fra Henrik Isaksen.

Læs også: Analytiker: Denne aktie bliver det næste Ørsted

GreenMobility oplyser, at man under coronakrisen har oplevet stor vækst. Det gælder eksempelvis et øget kundeantallet med 37 pct. GreenMobility-aktien er samtidig steget med over 75 pct. det seneste år, og senest i oktober rejste selskabet 75 mio. kr. i vækstkapital, påpeger selskabet.

»Den stigende investorinteresse for grønne virksomheder og bæredygtige, skalerbare løsninger har skabt det finansielle grundlag for ekspansionsplanerne,« lyder det fra selskabet.

Læs også: Lars Tvede har tjent en formue her før - nu ser han en ny mulighed

Selskabet planlægger at udvide sin tilstedeværelse i Europa til 35 byer inden udgangen af 2025, hvilket selskabet bygger på en konkret og meget udtalt efterspørgsel fra bystyrerne overalt i Europa. Det vil kræve en bilflåde på mere end 10.000 elbiler, hvilket ifølge selskabet vil være med til at reducere over 20.000 ton CO2.

I dag opererer GreenMobility fler end 700 delebiler, hvor 400 biler i København, 100 biler kører rundt i Aarhus, 100 biler i Malmø og 100 biler i Gøteborg. Flere end 100.000 personer har ifølge selskabet tilmeldt sig GreenMobility.

GreenMobility forventer at være understøttet af globale megatrends herunder stigende urbanisering, deleøkonomi og det både folkelige og politiske krav om global grøn omstilling.

Læs også: Bitcoin rammer ny rekord: Steget over 200 procent i år

Læs også: Så mange penge kan du spare: 'Alle vil have fordele ved en aktiesparekonto'