Danske aktier slutter ugen af med et lille plus.
Det ledende indeks, C25, stiger med 0,3 pct. i dagens handel, og dermed er danske aktier steget med omkring 1 pct. i decembers første handelsuge.
Én aktie kom især godt fra land, og så sig aldrig tilbage i fredagens handel. Vi starter derfor i Aabenraa, hvor Sydbank har hjemme.
Læs også: Aktien kaldes 'en investors drøm': Tror den kan stige over 400 pct.
Sydbank-aktien stiger med 3,3 pct. i dagens handel.
Stigningen kommer i kølvandet på, at Finanstilsynet fredag har godkendt den kæmpe bankfusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.
Samtlige betingelser er dermed opfyldt for fusionen, som nu bliver en realitet. Du kan læse mere om, hvad det betyder for aktierne her.
Det var ikke kun inden for finans, at der var god stemning denne fredag.
Medicinalkæmpen Novo Nordisk havde en pæn handelsdag, og investorerne sender aktien op med 1,2 pct., efter positive meldinger om en hurtig lancering af Wegovy-pillen.
Det skriver Sydbank i en note.
Wegovy-pillen skal være med til at hjælpe Novo Nordisk med at genvinde markedsandele i USA fra ærkerivalen Eli Lilly.
Selskabet har tidligere meldt ud, at man håber pillen, der skal sluges, kan hjælpe patienter, der efterspørger en oral behandling.
Dagens fem bedste i C25-indekset:
Sydbank: +3,3 pct.
ISS: +1,6 pct.
Demant: +1,5 pct.
Novo Nordisk: +1,2 pct.
Zealand Pharma: +0,9 pct.
Dagens fem dårligste i C25-indekset:
GN Store Nord: -2,0 pct.
Genmab: -1,5 pct.
Royal UNIBREW: -0,9 pct.
Bavarian Nordic: -0,8 pct.
Coloplast: -0,7 pct.
Læs også: Europa vinder 2025, og der kan være meget mere i vente til næste år
Læs også: Ny dansk teknologifond går i luften - disse aktier satses der på
Millionærklubben Eksklusiv: Millionærklubben gør status og ser frem mod et nyt, spændende aktieår
De er ikke kun kolleger, men også konkurrenter i Millionærklubbens aktiekonkurrence, som det med 2025 gående på hæld er blevet tid til at gøre status over. Hvem lavede årets bedste handel? Hvem kastede sig over en faldende kniv? Hvem gik primært op i krydderboller, og hvem fik mest ud af de 250.000 kr., som de alle tre startede ud med den 1. januar?
Alt det kan du blive klogere på til årets sidste eksklusiv-arrangement i Salonen torsdag den 18. december, hvor vi skruer op for julehyggen og lader hele Millionærklubben stille op til aktiedebat om både dét, der skete i 2025 og dét, der venter forude.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
og Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer

