Det gælder om at lade visse aktier fylde langt mindre i porteføljen end tidligere.
De økonomiske udsigter vækker nu så store bekymringer, at Danske Bank har en såkaldt dobbelt undervægt-anbefaling på sektoren cyklisk forbrug. Cykliske selskaber er typisk vinderne, når økonomien buldrer løs, men de har det omvendt svært, når væksten aftager og forbrugerne holder igen.
»Vi blev endnu mere bekymret for cyklisk forbrug torsdag. Vi har smidt sektoren på dobblet undervægt,« påpeger bankens senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.
Læs også: Saxo Bank: Det kan gøre dine aktier mindre værd i 2023
Han henviser til, at vi torsdag fik skuffende detailsalgstal fra USA. Tallene er ikke årsagen til bankens anbefaling, men derimod en bekræftelse af, at de økonomiske udsigter ser dystre ud, forklarer han.
At der er tale om en dobbelt undervægt-anbefaling er et signal om, at man før var bekymret for udviklingen i den del af markedet, og at man nu er meget bekymret, forklarer strategen.
Læs også: Tech-aktierne er ramt af brutale kursfald – tech-investor spår ny nedsmeltning på vej
»Du skal passe rigtig, rigtig godt på ikke at blive forblændet af, at aktierne er faldet meget. Det kan blive meget værre,« udtaler
»Det her er et signal om, at du virkelig skal passe på, og et udtryk for, at vi mener, at forbrugerne er hårdt ramt på økonomien, og at det vil ramme selskaberne,« udtaler Lars Skovgaard Andersen.
Danske Bank-strategen fremhæver e-handelsselskaberne, der oplever øgede omkostninger, der ikke står mål med vækstforventningerne. Det negative syn gælder da også selskaber inden for detailhandlen, der typisk er ekstrem medarbejdertung, forklarer han.
Læs også: Investeringschef spår vilde kursstigninger - tror aktierne er på vej mod en ny, stor optur
Du bør også lade aktier inden for Kommunikationsservices fylde mindre i porteføljen end ellers, lyder det fra strategen, der henviser til selskaber, der er eksponeret mod digitalt forbrug.
»Vi er bekymret for vores forbrug og disse selskaber mulighed for indtjening,« uddyber Lars Skovgaard Andersen og tilføjer:
»Der kan godt være gode muligheder senere i 2023, men i begyndelsen af 2023 ville jeg passe på.«
Læs også: 16 spændende aktier: Saxo Bank ser stort potentiale her
Der er dog lommer i markedet, der ser interessante ud, lyder det fra Danske Bank. Strategen fremhæver de cykliske dele af markedet, hvor man finder mineproducenterne samt selskaber, der er eksponeret mod råvarer og metaller.
»Råvaresektoren og specielt metaller – kobber – står omvendt overfor et mere positivt outlook, hvor den grønne omstilling kræver mere kobber. Jeg ser derfor pæne muligheder inden for metaller og mineselskaber,« forklarer han.
Læs også: Disse 3 mulige aktieguldfugle satser den professionelle investor på
Råvaresektoren og selskaber, der har specialiseret sig inden for metaller kan blandt andet vinde på, at Kina er ved at ændre sin nultolerancepolitik over for covid-19, forklarer strategen.
Kina har ifølge Danske Bank-strategen et »pænt opsparet behov«, som kommer i spil, når de giver los,« bemærker Lars Skovgaard Andersen
Læs også: Kapitalforvalter advarer: Efter 40 år er der en stor ændring på vej i markedet
Der er andre lommer inden for cyklisk forbrug, som han finder interessant. Det gælder blandt andet selskaber, der sælger luksusvarer. De er mere immune over for nedgang i økonomien forklarer strategen, der derfor også kunne finde på at købe luksusaktier på tilbagefald.
Euroinvestor har netop skrevet om 16 kobber-aktier, som Saxo Bank har fremhævet. Dem kan du læse mere om her.
