Siden sommerferien er inflationen blevet markant højere, og det betyder forringede udsigter for økonomien på kort sigt. Dels udhuler inflationen købekraften, og dels udløser den højere renter.

Det skriver Danske Bank i en ny økonomisk prognose.

- Det betyder, at vi har nedjusteret vores forventninger til BNP og beskæftigelse og nu regner med en tydelig afmatning. Det er dog værd at bemærke, at der samlet set stadig ikke er tale om en dyb krise i prognosen, fremgår det.

Læs også: I disse tre aktier forventer spekulanter størst kursfald

For indeværende år har banken nedjusterer forventningerne til bnp-væksten i 2022 til 3,0 pct. fra 3,5 pct. og venter også lavere vækst i 2023 på minus 0,6 pct. mod tidligere ventet en positiv vækst på 0,7 pct.

Samtidig venter Danske Bank en inflation på 7,5 pct. mod tidligere 6,4 pct. for året, og 3,4 pct. mod tidligere 2,6 pct. for 2023.

Læs også: Dyrere at være bilejer – sådan er de forskellige biltyper ramt

Banken understreger, at der er sandsynlighed for, at det vil komme til at gå værre end i prognosen.

- Den kraftige pengepolitiske opstramning kan for eksempel ramme økonomien hårdere end ventet i en situation, hvor renten stiger kraftigt fra ekstremt lave niveauer, ligesom energiforsyningen til Europa stadig er usikker, og der er risiko for nye store prisstigninger, skriver banken.

Læs også: ​FN tordner mod rige lande: Kun akut kursskifte kan afværge krisen

Det er bankens forventning, at inflationen er meget tæt på toppen nu, men udsving i energipriserne kan dog hurtigt ændre på de udsigter.

- Selvom inflationen falder, så ændrer det ikke ved, at presset for højere priser på varer og tjenester stadig er højt, fremgår det.

Læs også: Prisen på træpiller er tredoblet – 'Vi har private kunder, der græder i telefonen'

Her er det især de højere energipriser, der er med til at skrive omkostningerne for dagligvarebutikkerne og dermed forbrugerpriserne op herhjemme.

Tendensen til at spare på dagligvarer trækker dog i den anden retning.

Trods de mere dystre udsigter for forbruget er danskernes privatøkonomi forholdsvist godt rustet til at modstå tilbageslag. De seneste år har mange danskere øget deres opsparinger, også forstærket af coronakrisen, hvilke nu giver en økonomisk buffer.

.\˙ MarketWire