Henter kommentarer

Den ultimative guide: Her er sommerferiens skjulte gebyrer


Denne artikel er fra arkivet og blev bragt d. 8. juli 2021.

Sommerferien er for de flestes vedkommende i fuld gang, men tager man en tur til udlandet, kan man foruden at blive en masse oplevelser rigere, komme hjem med en større gebyrregning, hvis man ikke tænker sig om.

Sådan lyder det fra den uvildige forbrugerøkonom Ann Lehman Erichsen, der sammen med den digitale bank Lunar, har taget et kig på, hvilke gebyrer man som finansiel forbruger bliver ramt af, når man tager på ferie.

»Hver gang man bruger sit kort til at hæve kontanter i udlandet, er der altid et hævegebyr, spørgsmålet er bare hvor stort. Det kommer an på land og på valuta,« siger hun.

En ny EU-forordning betyder for eksempel, at hvis man er EU-borger, og hæver euro i et EU-land, hvis møntfod er euro, så må det ikke koste mere i gebyr, end hvis man hævede euro i sit hjemland.

»Det må altså ikke koste dig mere i hævegebyr, at hæve euro i udlandet, end hjemme. Men reglen er kringlet, for den peger tilbage på dig og dit kort. Du er nødt til at tjekke hævegebyret hjemmefra,« siger Ann Lehman Erichsen og tilføjer:

»Holder du ferie i Sverige, hvor møntfoden er svenske kroner gælder de ’normale gebyrregler’. Og hvordan er de så?«

Præcis hvad hævegebyret, som er et gebyr ens egen bank opkræver, koster, kommer som sagt an på, hvilken slags kort man har med sig på ferie. Er man eksempelvis kunde i Nordea og har et Visa/Dankort, koster det 30 kr. for hver gang man hæver penge i en automat, mens man i Sydbank skal af med 40 kr.

Tager man sit Mastercard med på rejsen og er Nordea-kunde, koster hævegebyret 50 kr. Er man i stedet kunde i Danske Bank, slipper man med at betale 30 kr.

Hos Lunar betaler man ikke for at hæve i udlandet, hvis man er indehaver af Premium- eller Pro-kortene, men skal betale 9 kr. hvis man har bankens Standard-kort.

Gebyret for at bruge en anden valuta

»Nu er vi så nok færdige, tænker du nok. Men vi er kun lige startet,« siger Ann Lehman Erichsen.

Foruden hævegebyret findes også et valutakursgebyr eller et valutatillæg, der ligesom hævegebyret, er et gebyr, man betaler til sin egen bank.

»Hæver man europæisk valuta, vil der typisk blive lagt et valutagebyr på 1,5 pct. oveni, som banken får. Hæver man, hvad der svarer til 1000 danske kr., koster det 15 kr. i gebyr til ens bank. Er man i Asien eller USA, hvor valutaen altså ikke er europæisk, er gebyret 2 pct.«

Det betyder, at man skal betale 20 kr. for hver 1000 danske kr., man hæver. Men ligesom med hævegebyret, kan prisen også variere alt efter, hvilket kort man har. Derfor er man nødt til at tjekke prislisten
hos sin egen bank for at se, hvad hævegebyret er.

Drop alt om at hæve hjemmefra

Det kan også være man er snedig og tænker, man vil droppe alt om at hæve penge i udlandet og køre alle betalinger med kort. Men i det tilfælde klapper gebyrfælden alligevel.

»Valutakursgebyret vil være der, uanset om du hæver kontanter eller betaler direkte med dit kort,« lyder det fra forbrugerøkonomen.

Hævegebyret og valutakursgebyret er svære at undgå, medmindre man finder en bank, der udbyder et kort uden gebyrer, men man kan faktisk støde på endnu et gebyr på rejsen.

Læs også: Her får du mest for pengene på din sommerferie

»Nogen udenlandske banker tager også et gebyr for, at man benytter sig af deres automater,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Selvom det kan lyde fristende at hæve alle de penge, man skal bruge, og tage dem med hjemmefra, er anbefalingen fra Ann Lehman Erichsen, at man bør holde sig fra det.

»Det er både dyrt, og så er det for farligt, hvis man skulle være uheldig at miste dem.«

Vælg den lokale valuta

Har man været en tur på restaurant eller været ude at opleve noget andet, et sted hvor det er muligt at betale med kort og får stukket en betalingsterminal i hovedet, hvor man selv kan vælge om, man vil betale i sin egen eller den lokale valuta, skal man ifølge forbrugerøkonomen altid vælge at betale i den lokale.

»Det er ikke en særlig service til turister, at beløbet bliver vist i danske kr., for bag den 'service' ligger en udgift i form af en særlig høj omregningskurs,« siger hun.

Husk beløbsgrænserne

En anden ting, man skal være opmærksom på, når man er i udlandet, er, hvor mange penge man må hæve i døgnet.

Vil man undgå at betale for mange hævegebyr, kan det virke logisk at hæve ét stort, samlet beløb til hele ferien, når man er landet. Men også der, kan man støde i problemer.

Har man et Visa/Dankort, kan man max hæve 2.000 kr. i døgnet, når man er uden for landets grænser. Det gælder uanset, hvilken bank, du har. Med et Nordea-MasterCard må man hæve 6.000 i døgnet, mens man med Lunar Premium- og Prokort kan hæve 15.000 kr.

»Med et Visa/Dankort kan man typisk hæve 2.000 kr. om dagen, som svarer til 270 euro, og det rækker ikke langt, hvis man er en hel familie afsted,« siger Ann Lehmann Erichsen, der dog anbefaler, at man ikke »sjat-hæver«, men i stedet hæver op til grænsen.

Læs også: Knap så hed boligfest: Nu aftager prisstigningerne

Det er ikke kun pr. døgn, der er beløbsgrænser. Med et Visa/Dankort kan man typisk max hæve 25.000 kr. pr. løbende 30 dage. Med MasterCard er beløbsgrænsen en del højere, men prisen årligt for at være indehaver af et MasterCard kan også være højere end at anskaffe sig et Visa/Dankort.

»Med et MasterCard kan du hæve mere, men det koster også mere.«

Derfor bør man ifølge Ann Lehman Erichsen sætte sig ind i, hvad ens kort præcis kan.

»Det er ligesom med sko. Sportssko kan en ting, mens selskabssko kan noget andet, så det handler om at se, hvilken samlet pris, man betaler,« siger hun.

De fleste banker har en prisliste på deres hjemmeside, hvor man kan få et overblik over, hvad prisen på de forskellige kort og gebyrer, lyder på. Det kan også være nødvendigt at søge betingelserne for ens kort frem, for at finde det præcise overblik over, hvilke udgifter man kan blive mødt af.

Læs også: Investorer har tabt milliarder på få timer i norsk aktie

Læs også: Den bliver kaldt "skattemæssigt attraktiv" – men kun meget få danskere kender til den