Henter kommentarer

Den vildeste pengemaskine


 

Mens A.P. Møller Mærsk fortsat er den markant største virksomhed målt på omsætning, så er den ikke nærheden af Novo Nordisk’ evne til at tjene penge, viser Berlingskes Guld 1000-liste.

Den danske medicinalgigant sidder som den ene af tre selskaber solidt på det verdensomspændende diabetesmarked, og har modsat mange af Danmark øvrige store virksomheder de seneste år haft en stabil driftsindtjening, som sidste år endte på 52,5 mia. kr. svarende en daglig indtjening på 144 millioner kroner.

Novo fortsatte trods coronakrisen den stabile udvikling i første halvår 2020 med en salgsvækst på 8 procent målt i danske kroner.

I videoen ses udviklingen i markedsværdien pro anno for en række selskaber i den danske sundhedssektor. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Aktieanalytiker Lau Svenssen fra Aktieinfo har tidligere sat ord på Novo Nordisk styrker, svagheder, udfordringer og muligheder.

Her påpegede han, at en af medicinalgigantens kvaliteter var 'Evnen til at udvælge og gennemføre store R&D-projekter over 5-10 år er et trumfkort.'

»Forbedret behandling af diabetikere rummer fortsat et enormt potentiale. Højere indkomst rundt omkring i verden vil også føre til et løft i indsatsen omkring diabetes. Type 2 diabetes har udvidet markedet gevaldigt, og omfanget heraf påvirkes af livsstil og adfærd. Medicin mod fedme åbner et nyt stort marked,« skrev Lau Svenssen blandt andet.

Det kan du læse mere om her i 'Ugens aktie: Novo Nordisk - 'Denne evne er et trumfkort'

Læs også: Garvet investor om danske aktier: Føles farligt

Læs også: Branchen står foran massiv vækst: Her er 2 grunde til at købe aktier her