Denne uge byder på en lang række nye regnskaber fra både danske og udenlandske selskaber. Euroinvestor giver dig her et overblik over de væsentligste regnskaber.
Følg med i de kommende begivenheder, der kan rykke de finansielle markeder, i Euroinvestors opdaterede kalender med både regnskaber og økonomiske nøgletal.
Du kan klikke på hvert enkelt aktie for at få overblik over virksomheden, dens kursudvikling, seneste nyheder, fundamentale data og meget mere.
Læs også: Varerne kan blive dyrere - her skal du se dig for
Tirsdag
Blandt de danske C25-selskaber vil der tirsdag morgen være fokus på forsikringskæmpen Tryg, er leverer regnskab for første kvartal. Uden for C25 leverer proteseproducenten Össur regnskab for første kvartal tirsdag.
To af verdens allerstørste tech-virksomheder Alphabet (Google) og Microsoft offentliggør nye tal efter børsluk i USA tirsdag. For Alphabet er der tale om regnskab for første kvartal, mens det for Microsoft vil være regnskab for tredje kvartal. Den amerikanske læskedrikkæmpe Pepsico og bilgiganten General Motors leverer også regnskab tirsdag for første kvartal.
Af andre store selskaber kan fremhæves General Electric, HSBC, Texas Instruments, Novartis, 3M, UBS og Visa, som alle kommer med regnskab for første kvartal med undtagelse af Visa, som fremlægger regnskab for andet kvartal efter børsluk i USA.
Læs også: Carnegie-chef: Det her truer danske investorer
Onsdag
Amerikanske Meta Platforms, der bl.a. ejer Facebook, kommer til at stjæle rampelyset, når den amerikanske teknologigant onsdag offentliggør sit regnskab for første kvartal efter børslukning i USA.
Derudover lander der regnskaber for første kvartal fra den amerikanske bilgigant Ford, Paypal, legetøjsproducenten Mattel, Kraft Heinz, T-Mobile, Harley Davidson, Boeing og det sociale medie Pinterest. Desuden leverer den amerikanske chipproducent Qualcomm regnskab for andet kvartal.
På den danske front leverer C25-selskaberne Novozymes og transportvirksomheden DSV regnskaber for første kvartal. Det danske forsikringsselskab Topdanmark og Ringkjøbing Landbobank præsenterer også regnskaber for første kvartal.
De europæiske markeder vil have fokus på det britiske medicinalselskab GlaxoSmithKline, Deutsche Bank, Credit Suisse og Mercedes Benz, der alle offentligør regnskaber for første kvartal. Nordpå er blikket rettet mod det norske forsikringsselskab Gjensidige, den svenske telegigant Telia og svenske Handelsbanken samt det finske flyselskab Finnair, der ligeledes leverer regnskaber for første kvartal.
Læs også: Sydbank: Det kan banke dine danske aktier i vejret
Torsdag
Fra dansk side lander der regnskab for første kvartal fra bryggerikæmpen Carlsberg. Også danske cBrain, Nordfyns Bank og Tivoli fremlægger regnskab for første kvartal torsdag.
På den amerikanske front vil der være stor opmærksomhed omkring de to giganter Amazon og Apple, der aflægger regnskab for hhv. første og andet kvartal. Også Twitter aflægger torsdag regnskab for første kvartal. Af andre store amerikanske regnskaber for første kvartal kan både Intel, McDonald's, Mastercard, Merck & Co. og Eli Lilly fremhæves.
I Europa kommer der regnskaber for første kvartal fra Novo Nordisk-konkurrenten Sanofi og de nordiske banker Nordea, Swedbank og BankNordik. Derudover præsenterer Nokia, Boozt og britiske Unilever nye tal for første kvartal torsdag.
De to sydkoreanske giganter Samsung og LG leverer ligeledes regnskaber for første kvartal.
Læs også: Nu er spritnyt 3,5-procentlån på vej i spil til boligejerne: "Det er ret vildt"
Fredag
På den danske front vil der være fokus på C25-selskaberne Ørsted og Danske Bank, der begge præsenterer regnskab for første kvartal. Danske Orphazyme kommer desuden med årsregnskab for 2021.
Fra USA er der nye tal for første kvartal fra olieselskaberne Chevron og Exxon Mobil. Også det amerikanske medicinalselskab Bristol-Myers Squibb præsenterer regnskab for første kvartal.
Derudover offentliggør Electrolux og AstraZeneca regnskaber for første kvartal. Det samme gør Mærsk-konkurrenten Cosco, der ligeledes er klar med friske tal fredag.
Læs også: Sydbank: Det kan banke dine danske aktier i vejret
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.