Henter kommentarer

Der er aktieguld blandt de bombede selskaber – det vil strategen se efter


Investorer bør have kontanter klar til at investere for de næste uger.

Der gemmer sig nemlig aktieguld derude – især efter de mange kursfald, mener Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen. Han henviser til, at den amerikanske teknologigigant Microsoft netop har kastet sig ud i sit største opkøb nogensinde, efter det tirsdag kom frem, at man har købt computerspiludvikleren Activision Blizzard.

Læs også: Det glimter under overfladen – store fald skjuler aktie-vinderne

»Microsoft har lavet et kæmpe opkøb, hvor de køber noget af værdi, der er faldet tilbage. Selvom de måske betaler en overpris, så er Activision Blizzard ikke dyrere, end det var ved dets kurstop,« udtaler han og tilføjer: »Der er værdi derude. Man skal bare lede efter.«

Activision-aktien toppede i kurs 102 dollar 22. februar 2021. Tirsdag lukkede aktien i kurs 82 dollar.

Lars Skovgaard Andersen mener derfor, at du som investor skal lave en kandidatliste over de selskaber, som du gerne vil have og som mangler i porteføljen. Hvis selskaberne kan fremvise stærke regnskaber i den nuværende regnskabssæson, kan du føje dem til porteføljen, lyder det.

Læs også: Microsoft i største opkøb nogensinde: Gamingaktie suspenderet for salg efter kursbrag

»De store selskaber med stærke balancer vil udnytte de svækkede selskaber. Det samme skal vi som private investorer gøre, altså slå til og købe det, der er faldet, og som man mangler til porteføljen,« udtaler han.

Han ville derfor købe vækstselskaber, som har bufferen til at lave opkøb.

Læs også: Saxo Bank: Sørg for at have aktier som disse

»Jeg vil hellere et stort vækstselskab, som har leveret et godt regnskab i stedet for at jagte de små vækstselskaber, der er faldet kraftig tilbage,« udtaler han.

»Du kan godt finde aktieguld i vækst. Du får måske lidt kurs-modvind på den korte bane, men du skal være meget mere stockpicker inden for vækst end nogensinde før. Kig på regnskaberne Du kan godt fange noget godt, som er blevet hældt ud med badevandet,« udtaler han.

Han ville dog ikke kun fokusere på vækstselskaber, men også value-aktier – især finansaktier, forklarer han. Han opfordrer derfor til, at man de næste 7-14 dage holder øje med regnskaberne og ser efter, om nogle selskaber står i en stærkere position, end aktiekursen afspejler.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Chefstrateg: Hvis din portefølje ser sådan ud, løber du for stor en risiko

Læs også: Se listen: Her er verdens største selskaber