Henter kommentarer

Det strømmer ind til aktiefesten - derfor kan der opstå en mulighed


 
I videoen kan du se, hvad den såkaldte Buffett Indicator dækker over.
Vis mere

Skal du være bekymret, når en storbanks sælg-indikator pludselig slår ud?

Nej, men det kan give dig en købmulighed som investor, lyder det fra  Nordeas chefstrateg, Andreas Østerheden, efter én markedsindikator hos Bank og America har givet et såkaldt sælg-signal. Indikatoren er baseret på en række svar fra en lang række institutionelle investorer, som oplyser, at deres kontantbeholdninger nu er nede på 4 pct., hvilket altså har udløst sælg-signalet. Men kapitalforvalterne lå på grænsen til at udløse indikatoren ved sidste rundspørge i november. Her lød deres kontantbeholdning på 4,1 pct., og der er derfor tale om et mindre fald af kontanter, som de har stående på sidelinjen, forklarer Andreas Østerheden.

»Det er helt naturligt at større investorer har ladet penge strømme ind i aktiemarkedet de sidste par uger. Tendensen fra november er bare fortsat. Institutionelle investorer synes at have taget godt imod vaccinenyhederne og har sendt flere penge ind i aktiemarkedet. I forhold til hvor vi var for nogle måneder siden, så er investorerne blevet mere optimistiske,« udtaler han.

Læs også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Han hæfter sig ved, at optimismen ikke er kommet ud af det blå.

»Vi har fået nogle vaccinekandidater på banen, der vurderes til at være langt mere effektive, end vi havde regnet med. Det gør, at aktieinvestorerne tør håbe på, at vi i 2021 kan vende tilbage til normalen,« udtaler Andreas Østerheden.

Læs også: Storbank: Derfor er aktieopturen langt fra forbi

Er aktierne kommet for højt op for hurtigt?
»Det vil ikke undre mig, hvis vi skal mere sidelæns i den kommende tid, men vi tror, at vi over de næste 12 måneder skal op med 10-15 pct. i globale aktier,« udtaler han og fortsætter:

»Det er normalt, at vi efter en periode med så stærke afkast på så kort tid vil se en vis konsolidering og pause i fremgangen. Det er ikke noget, man som investor skal være bange for. Hvis der kommer et tilbagefald i markedet, så anbefaler vi, at man bruger det som en opkøbsmulighed.«

Han mener, at det er værd at holde sig for øje, at det bebudet opsving, der ventes at komme med genåbningerne af samfundet, vil drive aktierne opad. Hos Nordea mener man desuden, at størstedelen af analytikerne er for skeptiske over for opsvinget, og at forventningerne til selskabernes indtjening er for lave for 2021 og 2022.

Andres Østerheden vurderer, at industriaktier og råvareaktier i første omgang vil nyde godt af den økonomiske genrejsning. Det er ifølge ham stadig for tidligt at satse på de »dybe« value-aktier inden for finanssektoren og energisektoren – tænk banker og olieselskaber.

Vær med i Euroinvestors julekalender. Svar på dagens spørgsmål og vind præmier hver dag. Tilmeld dig her!

Læs også: Aktiechef peger på 3 mulige aktie-guldfugle til 2021

Læs også: Lars Tvede har tjent en formue her før - nu ser han en ny mulighed