Henter kommentarer

Aktiechef peger på 3 mulige aktie-guldfugle til 2021


 
I videoen ovenfor kan du komme nærmere begreberne bull- og bear-marked.
Vis mere

Hvilke aktier er værd at se nærmere på til 2021?

Det spørgsmålet er særlig relevant, efter 2020 har vist sig at være et skelsættende aktieår. Covid-19 har betydet, at nogle aktier er blevet sendt i dybet, mens andre er blevet til himmelstormere. Med udsigt til, at der er flere effektive vaccinekandidater på vej, er der på ny udsigt til, at der igen bliver vendt op og ned på aktiemarkedet. Derfor har Euroinvestor allieret sig med value-investor og direktør Per Juul fra kapitalforvalteren Juul Value Invest for at høre, om han kunne pege på tre spændende aktier til det nye år.

Per Juul er som value-investor fokuseret på aktier, der er billige målt på nøgletallene. Valueinvestoren har ved månedsskiftet haft et godt 2020, for hans portefølje er år til dato steget 26,5 pct., mens verdensmarkedet til sammenligning kun er steget 3,9 pct.

Læs også: Kapitalforvalter: Disse 23 aktier satser vi på

Euroinvestor har bedt Per Juul om at pege på en cyklisk aktie, der står godt til at klare sig pænt under et økonomisk opsving, en defensiv aktie, der står solidt, hvis det skulle storme på aktiemarkederne samt en valgfri aktie. Han garanterer dog ikke, hvornår – og om – potentialet i aktien bliver realiseret.

»Jeg tænker ikke på, hvad der er 'hot' lige nu. Jeg har ingen mening eller forventning om, hvorvidt det er lige nu, at de her aktier vil gøre det godt. Grunden til, at jeg vælger dem, skyldes, at jeg vurderer, at de er mere værd end det, som de koster nu. Jeg kan jo godt tage fejl i, hvorvidt de er mere værd, men timing har jeg ingen holdning til. Grønne aktier vil sikkert gøre det næste år, men jeg kan ikke se nogle, som jeg synes er billige,« forklarer Per Juul.

Den cykliske: En bilaktie

BMW er det første bud på en cyklisk aktie, der står godt til porteføljen, hvis du tror, at der lurer et opsving om hjørnet, mener Per Juul. Han fremhæver, at den tyske bilkoncern er en forretning, der historisk set har gjort det godt, og som har haft en høj margin i årevis. Den tyske bilgigant har formået at tjene lidt mere på deres biler end mange andre, hvilket nok skyldes, at bilerne tilhører et premium-segment, fortæller Per Juul.

Her ser folk på BMWs BMW i4 under biludstillingen Beijing International Automotive Exhibition i Kina 26. september 2020. Vis mere

»Indtjeningen er faldet lidt tilbage, for der er skyllet en elbilsbølge ind over branchen. Det har betydet, at den tyske bilgigant har set sig nødsaget til at investere mere i at udvikle elbiler i flere af deres modelrækker, »fortæller Per Juul. Han fremhæver samtidig, at BMW i dag har hybridbiler i flere bilrækker, dvs. biler, der både har en elmotor og en benzinmotor.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

»Aktiemarkedet har opført sig som om, at det kun er Tesla, der kommer til at sælge elbiler, men det tror jeg ikke på. BMW-aktien er godt nok steget en hel del på det sidste, men den er stadig billig, synes jeg.«

Læs også: Lars Tvede om aktier og feriepenge: Derfor bør du være investeret

Han anbefaler, at man købe præferenceaktien – med tickerkoden BMW3 på Xetra-børsen – da den er 25 pct. billigere end den almindelige aktie. Den eneste forskel er ifølge Per Juul, at der er mere likviditet i hovedaktien, hvilket de store aktionærer foretrækker. Den lavere omsætning i BMW3-aktien er dog rigelig for private investorer, vurderer Per Juul. Derudover er eneste forskel, at man får 2 eurocent mere i udbytte end den ordinære aktie, forklarer han.

Den defensive: Bavarian Nordic

Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic har en koppevaccine, som det amerikanske beredskab ønsker at købe. Han fremhæver, at hvis det amerikanske beredskab køber det, som man har sagt, at man vil købe, så får Bavarian Nordic en ret stor indtjening, når det danske selskabets fabrik er bygget færdig og godkendt.

»Det er nok først fra 2023-2024, at det her for alvor begynder at skabe indtjening. Det er en evighed for mange investorer, så det ignorerer mange investorer,  men man ved aldrig, hvornår der pludselig kommer gang i aktien. Man ved ikke, hvornår Bavarian Nordic melder ud offentligt, at de får en stor ordre,« forklarer Per Juul om, hvorfor han allerede nu har købt aktien til porteføljen.

Læs også: 3 mulige aktier til 2021: 'Selskabet har leveret en flot vækst'

»I min optik tror jeg, at koppevaccinen vil generere 30-40 kr. pr. aktie. Det kommer vi ikke til at se på bundlinjen, for Bavarian Nordic er stadig en forskningsvirksomhed, for de bruger penge til at udvikle forretningen hele tiden,« tilføjer Per Juul.

Han påpeger samtidig, at Bavarian Nordic har købt to interessante vacciner af den britiske medicinalkæmpe GlaxoSmithKline. Han vurderer, at købet er blevet gjort til en god pris, og at vaccinerne passer godt ind i Bavarian Nordics portefølje. Købet af rejsevaccinerne er påvirket, at verden rejser mindre under coronakrisen, men Per Juul forventer, at vaccinerne vil vinde på, at der igen kommer gang i rejseaktiviteterne.

Per Juul mener desuden, at det er en rigtig beslutning, at Bavarian Nordic er i gang med at koble en kommerciel organisation på den eksisterende vaccineforretning. Det har man ikke haft før, men det er grundlæggende en god idé, at man selv får sælgere, der helt eller delvist kan stå for salget af ens produkter, mener Per Juul.

Han understreger samtidig, at han opfatter selskabet som økonomisk solidt, efter Bavarian Nordic tidligere har meddelt, at man forventer at have 1,6 mia. kr. i pengekassen ved udgangen af 2020.

Den valgfri: HollyFrontier

En af de aktier, som Per Juul tror meget på til 2021 er et mindre amerikansk olieraffinaderi med base i Midtvesten. Der er tale om HollyFrontier og altså endnu en cyklisk-aktie, der vil nyde godt af, at verden vender tilbage til 'normalen'. Når han satser på en olieaktie skyldes det flere ting. Én ting er, at han vurderer, at aktien er mere værd end nu, men også, at der for ham at se går mange år, før verden kan undvære olie. Det vil ikke se inden for de næste 20 år, vurderer han.

Læs også: Analytiker: Denne aktie bliver det næste Ørsted

Det amerikanske raffinaderi bearbejder – raffinere – råolie, så det bliver til mere brugbare produkter. Det sker med base i det amerikanske Midtvesten. Geografien er relevant, for adskillige andre amerikanske raffinaderier er placeret ved Golfkysten ned mod den Mexicanske Golf. Det betyder, at olien – når den skal bearbejdes –  først skal sendes ned til golfkysten, inden den skal sendes tilbage til de steder, hvor der er brug for den. I HollyFrontiers tilfælde betyder det, at olieraffinaderiet kan gøre det billigere end mange af sine konkurrenter, fortæller Per Juul

»HollyFrontier ligger tættere på produktionsstedet, og det betyder, at de kan score en højere margin,« uddyber han.

Han vurderer samtidig, at vi kan komme ind i periode, hvor der er »mangel på olie, fordi der efterforskes meget lidt og med coronakrisen har man lukket mange oliebrønde ned og sat mange ting i bero.«

»Man kan ikke bare øge olieproduktionen. Der er store olielagre at spise af lige nu, så det er ikke noget, der er lige om hjørnet, men jeg tror, at vi kan få en periode, hvor vi mangler olie, og så kan olieprisen spike rigtig meget,« udtaler Per Juul.

Per Juul påpeger, at HollyFrontier-aktien er steget med næsten 12 pct. siden 1. december, hvilket betyder, at kurspotentialet er indskrænket noget, men at han stadig mener, at aktien er for billig.

Han har tidligere sat ord på to andre interessante aktier – den ene er smykkeaktien Pandora, hvilket du kan læse om her. Den anden er Discover Financial Services, hvilket du kan læse om her.

Læs også: 3 mulige aktier til 2021: 'Selskabet har leveret en flot vækst'

Læs også: Lars Tvede har tjent en formue her før – nu ser han en ny mulighed