Henter kommentarer

Elon Musk smider bombe: Ingen aftale med Hertz


 

Meldingen om en gigant-ordre på 100.000 Tesla-biler til biludlejningsselskabet Hertz har igen-igen sendt Tesla-aktierne mod himlen.

Set over den seneste måned er el-bilgiganten steget over 55 pct. Men nu smider topchefen Elon Musk grus i maskineriet. Som vanligt sker det på Twitter.

Højest overraskende fortæller han i et tweet, at der slet ikke er en aftale med Hertz om leveringen af de 100.000 Tesla Model 3.

Læs også: Dansk aktie er blevet savet over: 'Jeg var nødt til at købe den'

Meldingen kom i et forum for begejstrede Tesla-aktionærer i en direkte replik til de vilde stigninger.

»Hvis noget af det her er baseret på Hertz, vil jeg gerne understrege, at der ikke er skrevet under på en kontrakt endnu,« skriver Musk på Twitter og fortsætter.

»Tesla har langt mere efterspørgsel end vi kan producere, derfor vil vi kun sælge biler til Hertz med de samme indtjeningsmarginaler som til andre kunder. Hertz-handlen har ingen effekt på vores økonomi,« afslutter Elon Musk.

I formarkedet, der er en form for uofficiel handel inden den rigtige børsåbning, er Tesla-aktierne nede med 6,9 pct. Den imponerende optur er set over en lidt længere periode derfor stadig intakt.

Læs også: Nordnet: Derfor fortsætter Tesla himmelflugten

Læs også: Nordea advarer om fremtidsudsigterne: 'Vi er ikke længere i tvivl'