Henter kommentarer

Dansk aktie er blevet savet over: 'Jeg var nødt til at købe den'


GN Store Nord-aktien er blevet sønderbombet på børsen i løbet af de sidste tre måneder.

Den danske høreapparatkoncern har tabt skræmmende 29 pct. i markedsværdi, men kurstæskene har været for voldsomme, vurderer Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning. Den danske kapitalforvalter fokuserer især på danske og nordiske aktier, så da GN-aktien faldt mere end 8 pct. fredag, så aktiechefen sit snit til at øge sin position i det danske selskab.

»Markedet har slagtet aktien, men den er blevet for billig. Se bare på kursudviklingen – aktien er blevet banket fuldstændig i gulvet,« udtaler han.

Læs også: Nordea advarer om fremtidsudsigterne: 'Vi er ikke længere i tvivl'

For aktiechefen at se så virker det til, at næsten lige meget, hvad der kommer af meldinger fra GN Store Nord, så ser markedet pessimistisk på virksomheden. Den danske kapitalforvalter er derfor gået på en pæn overvægt i GN Store Nord-aktien.

»Med faldet fredag var jeg nødt til at købe den. Det fald var alt for meget,« udtaler Lars Hytting.

Læs også: Storbank tror dansk aktie kan stige mere end 7000 kroner

Han fremhæver, at GN's konkurrent inden for Audio-divisionen, Plantronics, torsdag i sidste uge meldte om pres på forsyningerne på headset-området. Tallene fra Plantronics var med hans ord »isoleret set skuffende«, og Plantronics måtte også nedjustere sin guidance ligesom GN Store Nord, bemærker Lars Hytting.

Han hæfter sig imidlertid ved, at Plantronics – ligesom GN – flagede en stærk efterspørgsel, selv om man var ramt på leveringerne.

I Plantronics tilfælde kvitterede marked for udmeldingen med en stigning på børsen, men selv om GN Store Nords udmelding inden for 'Audio' lignede Plantronics, så blev GN-aktien sendt yderligere ned i den forgangne uge.

Læs også: Forudser stort skifte i markedet: Dette kan blive de nye vinderaktier

Lars Hytting fokuserer imidlertid på det langsigtede potentiale i GN Store Nord og lægger vægt på, at selskabet er interessant at grave sig ned i. Det sidste sker med henvisning til selskabets divisioner inden for høreapparater og headsets, men også med virksomhedens nylige opkøb af 'Steelseries', der ikke udelukker, at investorer ser ind i helt nyt forretningsben, forklarer han.

»For år tilbage gav det sig selv hvad GN var, men selskabet er siden blevet transformeret en del. Skal man kigge på den ene multipel eller den anden? Marked er forvirret, for hvad er GN i dag?,« lyder det fra Lars Hytting, der fortsætter:

»I dag er selskabet nærmest halvt så meget værd som Demant. Total vingeskudt og savet midt over. Men uanset hvad så er GN et selskab med gode produkter. Vi skal ikke lang tid tilbage, før man sad på tronen, mens Demant kunne kigge på.«

Læs også: Amerikansk gigant stryger forbi Apple som verdens største selskab

Han medgiver, at GN Store Nords organiske vækst i 'Audio' landede omkring 1 pct., mens forventningen i markedet lød på 2,2 pct. Væksten løjer af i forhold til andet kvartal, men den skal ifølge ham ses i lyset af, at det sidste år »har været stærkt«. Han henviser samtidig til GN Store Nords egen udmelding om, at man fortsat ser stor efterspørgsel, men man er ramt af manglen på komponenter – og derfor forsinkelser.

Det helt store spørgsmål for aktiechefen er, om der er tale om langsigtede problemer, eller om der er tale om kortsigtede forsyningsproblemer, der trykker.

»Jeg tror, at der er flere kortsigtede udfordringer end langsigtede her,« lyder det fra Lars Hytting.

Artha Kapitalforvaltning forvalter mere end 15 mia. kr.  Kapitalforvalteren har tidligere sat ord på tre danske aktier, som man også ser et langsigtet potentiale i. Det kan du læse mere om i '3 danske aktier til de næste 10 år: 'Det er et fantastisk selskab'. Kapitalforvalteren har også et fokus på grønne aktier, hvilket du kan læse mere om her.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på den enkelte aktie i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: 'En af de mest lovende og spændende aktier, jeg har set i 13 år'

Læs også: 4 grønne aktier: 'Det kan blive den næste Ørsted'