Investorer bliver nu advaret mod en ellers populær investeringsform af to af investeringsbranchens mere kendte stemmer.

Investorer skal passe med at investere i passive indeksfonde, lyder påstanden. Den kommer fra Tesla-stifter Elon Musk og Cathie Wood, der står i spidsen for den amerikanske kapitalforvalter Ark Invest, der er kendt for børsflagskibet 'Ark Innovation ETF'. Det skriver Bloomberg News.

Som passiv indeksinvestor køber du lidt forenklet sagt en lille bid af alle aktierne i et bestemt marked eller indeks. Det kunne være det danske C25-indeks. Hvis du investerer i en aktiv forvaltet fond, har en porteføljeforvalter håndplukket nogle aktier, som hun eller han vurderer kan slå markedet. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Dansk bundskraber med nye tal - her er overblikket

Elon Musk og Cathie Wood kritiserer imidlertid passiv investering i forlængelse af en kritik af, at store spillere som Blackrock har megen stemmeret hos de enkelte selskaber, fordi Blacksrocks indeksfonde har så stor vægt hos selskaberne.

Elon Musk mener, at passiv investering er »gået for vidt«, mens Cathie Wood slår på, at investorer i passive fonde er gået glip af et kæmpe afkast i Tesla, inden elbilproducenten blev optaget i eksempelvis S&P 500-indekset.

Med en ETF køber du en lille bid af en gruppe aktier, og den handles på en børs på samme måde som en Vestas- eller Novo Nordisk-aktie. Den er ofte - men ikke nødvendigvis - passiv. Cathie Wood står i spidsen for en aktiv forvaltet ETF og advarer mod passiv aktiefonde. Kritikere vil fremhæve, at Cathie Wood blot kritisere et konkurrende produkt, fordi hun står i spidsen for en aktivt forvaltet fond. Hun satser via 'Ark Innovation ETF' på udvalgte vækstaktier, som kapitalforvalteren spår kan disrupte deres respektive brancher. Det var den helt rigtige strategi i 2020.

Under den brutale coronanedtur i foråret 2020 endte en lang række af Ark Invests aktier med at stige svimlende meget. Det kunne eksempelvis ses i kapitalfondens flagskib, 'Ark Innovation ETF', hvor de største positioner var Tesla, Square, Roku, Teladoc Health, Shopify, Baidu og Zillow Group.

Læs også: Tidligere dansk direktør erkender millionbedrag: 'Det er vigtigt for mig at få sagt'

Flere af hendes aktier endte i 2020 som himmelstormere, og Cathie Wood blev med et afkast på op mod 150 pct. udråbt som en af de helt store vindere på Wall Street. Til sammenligning steg det teknologitunge Nasdaq-indeks 'kun' godt 40 pct.

Det har dog fuldstændig ændret sig. Torsdag kl. 19 var 'ARK Innovation ETF' faldet mere end 49 pct. siden årets begyndelse. Det teknologitunge Nasdaq-indeks er dykket 20 pct., mens det brede, amerikanske S&P 500-indekset er faldet mere end 12 pct.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artikler og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'

Læs også: Jyske Bank om upopulær dansk aktie: Kurspotentiale på 57 pct. - bør stige 235 kr.