Netcompany har leveret et godkendt første kvartal, hvor toplinjen er en spids bedre end ventet, mens driftsindtjeningen landede 1 pct. under analytikeres forventning.

Det fremhæver analytiker Anders Haulund Vollesen, Jyske Bank, efter Netcompanys regnskab for første kvartal.

Netcompanys indtægter landede i første kvartal på 1371 mio. kr., hvilket var 1 pct. over konsensus.

Indtægterne fra det 235 mio. euro store opkøb, Intrasoft, landede på 398 mio. kr., hvilket er 1 pct. under konsensusestimatet, mens indtægterne fra den 'gamle' Netcompany-forreting, Core, landede 1 pct. over konsensus.

Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'

- Den organiske vækst lander på 13,8 pct. i første kvartal, men denne ville have været tæt på 20 pct. justeret for den lave grad af ferieafholdelse i første kvartal 2021, skriver Jyske Bank i et analysenotat efter regnskabet.

Jyske Banks analytiker er en smule overrasket over indtægtsudviklingen i Danmark, hvor det blev til en stigning på 10,6 pct., hvilket er 4 pct.point under Jyske Banks estimat.

Det pointeres dog, at sammenligningsgrundlaget har været svært, da medarbejderne i højere grad har holdt ferie i år, hvilket blev gjort i mindre grad under corona sidste år.

I Norge steg indtægterne med 4 pct. Den lave vækst i Norge skyldes ifølge Jyske Bank et fald i privatsegmentet, som først i løbet af kvartalet er blevet opvejet af Møller Group - projektet.

Læs også: Lau Svenssen: Aktiemarkedets dilemma

- I Storbritannien oplevede Netcompany en i vores optik pæn vækst på 29 pct., drevet af høj vækst i det offentlige segment, gennem rammeaftalen med NHS og
HRMC, skriver Anders Haulund Vollesen.

Netcompany - Cores driftsmargin målt på EBITA landede i på 20,8 pct., hvilket er 0,6 pct. lavere end ventet.

- Udviklingen var drevet af normaliseringen af ferieafholdelse og højere udgifter til administrative omkostninger, skriver Jyske Bank.

Omkostninger til administration heriblandt uddannelse, rejseaktivitet, personaleaktivitet steg med 34,9 pct. justeret for Netcompany-Intrasoft, mens salgs - og marketingomkostninger steg med 26,3 pct.

Se listen: De 10 mest populære danske aktier

Antallet af kundevendte medarbejdere stiger med 13,2 pct. i Netcompany - Core.

Jyske Bank har anbefalingen "køb" og et kursmål på 650 kr. for Netcompany-aktien, der torsdag formiddag stiger 3,2 pct. til 411,60 kr.

Læs også: Nedturen kan fortsætte for 3 populære aktier

Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'

.\˙ MarketWire