Henter kommentarer

| Opdateret

Energiaktie i brutal nedtur: 'Et worst case-scenarie'


Den franske energikæmpe EDF er blevet kastet ud i et »worst case-scanarie.«

Sådan lyder vurderingen fra et børshus, efter energiselskabet er blevet påbudt at sænke prisen på strøm af den franske stat, der ejer næsten 85 pct. af EDF. Det sker i et forsøg på at beskytte franske forbrugere mod stigende elpriser.

Læs også: Millionærklubben-aktie i voldsomt kollaps

Udmeldingen har også overrasket analytikerne, bemærker Marketwire. Her fremhæves finanshuset Bernsteins Meike Becker, der kalder udviklingen for et 'worst case'-scenarie for EDF.

»Der er nu to udfald, hvor EDF bliver nødt til at købe volumen til højere priser, hvoraf den ene er politikdreven,« vurderer Bernstein.

Læs også: Milliardforvalter om opsigtsvækkende udvikling: Investorerne behandler dansk aktie helt forkert lige nu

Bernstein påpeger i samme ombæring, at den politiske intervention står i modsætningen til den franske regerings ønske om at styre EDF »mod roligere farvande med en stærk balance til grønne investeringer samt at skabe en positiv historie omkring atomkraft forud for beslutninger om at bygge nye reaktorer.«

EDF-aktien er fredag formiddag faldet næsten 22. pct.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Sydbank: Aktien er faldet en del, men er stadig ikke billig

Læs også: Kapitalforvalter: Du bør finde aktier med denne evne