Den amerikanske inflation er fortsat alt for høj, selv om tal peger på, at den brandvarme økonomi er kølet en smule af.
Der er dog noget vej endnu, før pengepolitikken i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er strammet nok.
Det siger John C. Williams, der er chef for Federal Reserve i New York, ifølge Bloomberg News.
Læs også: Indisk forretningsmand haler ind på Musk og Bezos som verdens rigeste
Målet i den amerikanske centralbank er uændret at få inflationen ned omkring niveauet 2 pct.
Størrelsen på næste renteløft vil afhænge af det samlede indtryk fra økonomiske data, lyder meldingen. Ved de seneste to rentemøder har Federal Reserve hævet renten med 75 basispoint, ligesom det også er forventningen i markedet for mødet i september.
Læs også: Bavarian-direktør: Opdeling af abekoppevacciner vækker bekymring
Under alle omstændigheder er det nødvendigt, at der føres en stram pengepolitik, konstaterer John Williams ifølge Bloomberg News og tilføjer, at man endnu ikke er nået dertil.
»Vi har brug for at have en noget restriktiv pengepolitik for at bremse efterspørgslen, og vi er ikke der endnu,« siger New York-direktøren.
Læs også: Der er 'glædelige nyheder' om EU's gaslagre
Det vil sandsynligvis betyde, at centralbankens styringsrente skal over 3,5 pct., lyder det, og det vil betyde, at renten skal være restriktiv, altså højere end det neutrale niveau, som af Fed senest blev vurderet til at være i 2,0 pct., gennem hele 2023.
Dermed ser John Williams ikke den samme mulighed for rentenedsættelser i 2023, som handelen med fed funds futures ellers indikerer.
Næste rentemøde i Federal Reserve sker 21. september.
Læs også: Ny udvikling i verdenshandlen
Læs også: Dansk kapitalforvalter vil kun investere i denne energiaktie
.\˙ MarketWire