Her er dagens væsentligste markedsnyheder fra de danske finansmedier.
Fornyet uro om Evergrande: Kan få stor betydning for stemningen på markedet
Handelen med aktier i China Evergrande og datterselskabet Evergrande Property Services er blevet suspenderet på børsen i Hongkong. Det er sket, uden at markedet i første omgang er blevet informeret om baggrunden for beslutningen.
Mandag morgen skriver Nordea i en morgenrapport, at »det spekuleres i, at der inden længe vil komme en melding fra selskabet, som potentielt kan få stor betydning for stemningen på de finansielle markeder.«
Siden er det dog kommet frem, at suspenderingen sker forud for en væsentlig transaktion. Læs mere om situationen her.
Nordea: Derfor fortsætter aktiefesten
Der er stadig grund til at tro, at aktieopsvinget vil fortsætte, vurderer Simon Kristiansen, der er senior investeringsstrateg hos Nordea Asset & Wealth Management, i en kommentar mandag morgen.
»Det er ikke fordi vi går med skyklapper på, og øget volatilitet i markedet er ikke usandsynligt. Men det bagvedliggende momentum er stadig godt, vi går en regnskabssæson i møde hvor man skal forvente solide aflæggelser som slår estimaterne, og den økonomiske vækst, om end lidt langsommere end tidligere, er stadig rigtig fornuftig i et historisk perspektiv.« lyder det fra Simon Kristiansen.
Nordea slår alligevel ned på udviklingen i Kina, Europa og USA, hvilket skyldes, at der er kommet en lang række nyheder fra de tre regioner, som investorerne har skullet forholde sig til. Læs hele artiklen her.
Se listen: Danskernes aktiefavoritter
September bød på en ny måned med aktier, der strøg i vejret på listen over danskernes mest foretrukne aktier.
Investeringsplatformen Nordnet har udgivet en liste over de mest populære udenlandske aktier, samt en liste over de mest populære danske aktier, blandt platformens ca. 300.000 brugere i september. Se dem ved at klikke på hver enkelt.
Her gemte afkastet sig i hård aktieseptember
Mens september blev den første måned i 2021 med aktietab i USA og med det største fald, på 4,4 pct., siden marts sidste år, så var børsnoteringerne i det amerikanske en overraskende sikker havn. Endnu bedre, de gav solide afkast. Det skriver Bloomberg News.
Når investorerne normalt skyer risiko, altså aktier, hører nynoterede selskaber ellers normalt til taberne, men i september steg nye aktier på børsen i New York i snit med omkring 25 pct. Det kan du læse mere om her.
Advarer nye investorer mod aktienedtur
Millioner af nye investorer er strømmet ind på børsmarkederne siden coronakrisen i begyndelsen af 2020. Siden da er børsmarkederne bredt set nærmest kun fløjet i vejret. Det har dog skabt en potentiel farlig situation. Det skriver Finans på baggrund af flere eksperter.
Det mener blandt andre Michael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening. Han advarer om, at »mange har fået oplevelsen af, at det stort set kun kan gå opad. Det er potentielt farligt, når vi rammer den næste store krise.« Det kan du læse mere om her.
Markedstendenser
»Hen over natten har der været stor usikkerhed på de asiatiske markeder efter børsen i Hong Kong valgte at suspendere handel med aktierne i Evergrande. Endnu er der ikke kommet nogen officiel udmelding om baggrunden for handlingen, men det spekuleres i, at der inden længe vil komme en melding fra selskabet, som potentielt kan få stor betydning for stemningen på de finansielle markeder,« skriver Nordea i en morgenrapport.
Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer mandag morgen en stigning på 0,26 pct.
Læs også: Lau Svenssen om Børsuro: Dette er den eneste trussel
Læs også: Simon Richard Nielsen: Aktiekulturen i Danmark kan ændre vores land