Midt i en af de største prøvelser for aktiemarkedet i mere end et år fik jeg nogle nye og mildest talt opsigtsvækkende og opmuntrende tal for antallet af nye investorer i Danmark. Omfanget er langt større, end vi har troet. Danmark er på vej til at blive en nation af ægte kapitalister.
I det seneste kvarte århundrede har det danske investeringsmiljø fået to slag i solar plexus, der begge gange har ødelagt, hvad der ellers lignede starten til en egentlig aktiekultur i Danmark.
Første gang var i 2000, da it-boblen bristede og langsomt kvalte lysten til at investere i aktier på egen hånd. Mange prøvede lykken efter de første markante kursfald i foråret 2000, men markedet var nådesløst i en nedadgående bevægelse, der siden er blevet kaldt for et glidende børskrak. Nasdaq-børsen i New York mistede omkring 80 procent fra toppunktet – men nedturen tog flere smertefulde år, før bunden var nået. Aktier var på det tidspunkt i 2003 absolut ikke længere et samtaleemne i tidsåndens samtalekøkkener.
Bedst som investormiljøet vejrede morgenluft – godt hjulpet af måske lidt for ivrige bankfolk, der måske storsolgte ideen om at investere i aktier for de boomende friværdier – krakkede Lehman Brothers 15. september 2008, og endnu en boble bristede. Det var andet slag i solar plexus.
Og som kom coronapandemien.
Lockdown, negative renter og aktiesparekontoen – samt unge mennesker, der ikke har kunnet bruge dumme penge på klubber – har givet et så voldsomt boost i antallet af private investorer i Danmark, at jeg ikke tror, at selv en kraftig korrektion på markedet vil skræmme danskerne væk igen.
De nye tal er fra en rapport med titlen »Investorkulturen i Danmark«, som Saxo Bank har fået udarbejdet med hjælp fra analyseinstituttet Epinion. Det mest slående tal i rapporten er 24 procent.
De 24 procent er andelen af danskere, repræsentativt udvalgt, der i de seneste seks måneder har købt aktier. Dertil kommer ni procent, som har købt investeringsforeninger, otte procent har købt obligationer, og fire procent har købt ETFere. Det er mageløst.
Selv renset for alverdens fejlkilder er tallet imponerende. 1,1 millioner danskere har således købt aktier i første halvår 2021. Ret skal være ret. Meningsmålinger som disse kan have et hav af fejlkilder. Jeg har tidligere set undersøgelser, der viser en udpræget grad af såkaldt »financial illiteracy« – finansiel analfabetisme – hvilket giver støj i undersøgelser som disse, der omhandler finansielle spørgsmål. En del mennesker aner nemlig ikke, hvad de svarer, da de ikke har forudsætningerne. Men alligevel.
Jeg kontaktede selv den største handelsplatform Nordnet, der kan fortælle, at antallet af nye kunder, som enten har overført penge på en handelskonto eller handlet derfra i de seneste 12 måneder, er 137.365 personer.
Hos Saxo Bank tæller en ny kunde kun med i statistikken, hvis personen har foretaget en handel. Her er tallet 56.000 over de seneste 12 måneder.
Ud over de to store handelsplatforme må det antages, at langt de fleste private investorer kun handler aktier via deres sædvanlige bankforbindelse. Derfor kontaktede jeg Danske Bank, der med en markedsandel på omkring en fjerdedel af privatkundemarkedet må siges at være en god indikator for aktiviteten også på dette område.
Bankens presseafdeling oplyser, at de fra 2019 til 2020 oplevede en stigning i antallet af nye investorer på 42 procent. Tendensen er fortsat. Indtil videre ligger Danske Bank i 2021 yderligere 39 procent over antallet af nye månedlige investorer i forhold til 2020. For 2021 er niveauet derfor 98 procent over gennemsnittet fra 2019, oplyser Danske Bank.
I øvrigt bekræfter Danske Bank min egen formodning om, at de unge har fået en ny folkesport under coronakrisen. Mere end halvdelen af alle nye investeringskunder i landets største bank er under 29 år.
Udviklingen er positiv for et hav af interessenter. Selvfølgelig er det positivt for handelsplatformene, bankerne, finansmedier som Euroinvestor og virksomheder, der søger kapital på børsen.
Men i rapporten fra Saxo Bank gemmer sig yderligere et par opsigtsvækkende resultater.
38 procent af de danske investorer erklærer sig enig eller helt enig i udsagnet om, at investering i virksomheder knytter dem tættere til samfundet og giver dem en bedre forståelse af økonomi. Kun 18 procent er uenige i dette.
Hele 70 procent er enige eller helt enige i udsagnet om, at det er vigtigt for dansk erhvervsliv, at helt almindelige mennesker investerer.
I mine øjne giver de mange investorer udtryk for klassiske borgerlige værdier.
Mange unge og nye investorer har kun investeret i markedet for småbeløb. Men med lidt held, klogskab og tålmodighed vil de småbeløb vokse sig til formuer over de kommende år, og danskerne vil blive en nation af kapitalister. Hvis en nyetableret portefølje måske kun består af 10.000 kroner i DSV-aktier, vil en højere aktieskat ikke vælte hverken den daglige økonomi eller fremtidsdrømmene her og nu. Men pointen er, at regeringen har sendt et signal, de nok ikke selv er klar over betydningen af.
Aktiekulturen er netop en strømning, en bevægelse – en kultur – som ikke er kommet på radaren på Christiansborg. På Euroinvestor kan vi dagligt se, at medier som Ekstra Bladet og B.T. også dækker aktiemarkedet. Der er klik i det stof. Og der er klik i det stof, fordi der er mange mennesker bag.
I løbet af få årtier kan Danmark ændre sig til en nation af aktionærer, der kerer sig om erhvervslivet, økonomi og vækst i et omfang, som vi ikke har set tidligere.
Man har vel lov til at drømme.
