Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.

Det tegner sig til at blive 'ekstremt blodigt': Men et selskab står stærkt

Der udspiller sig et bilræs i Kina – ikke i traditionel forstand – men i den forstand, at de kinesiske elbilsproducenter kæmper om overlevelse.

Og her er der ét selskab, som skiller sig ud fra mængden.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Lisbygd, der er direktør i China Experience, som leverer indsigter og viden til beslutningstagere i erhvervslivet om Kinas teknologiske udvikling, blandt andet om det kinesiske elbilsmarked.

Læs mere her

Vigtigt amerikansk indeks oplever værste dag i mere end et år

Det ledende amerikanske Dow Jones-indeks lukkede torsdag i sit største fald i et år, skriver CNBC.

Indekset, der omfatter de 30 største og mest omsatte aktier på i New York, endte dagens handel 1,35 pct. lavere.

Desuden er det fjerde dag i træk, at det vigtige indeks er lukket i rødt.

Det var ikke kun Dow Jones-indekset, der kæmpede i torsdagens handel - også det teknologitunge Nasdaq-indeks endte dagen 1,4 pct. lavere, mens S&P 500 faldt 1,2 pct. 

Læs mere her

Boligkøberne får mere at vælge imellem

Nu ser udviklingen ud til at vende.

Med forårets indtog er det normalt, at boligudbuddet stiger, og dette år er ingen undtagelse.

Det står klart med Boligsidens nye tal for boligudbuddet i marts, der viser, at antallet af boliger til salg er steget med 2.696 eller 5,9 pct. den seneste måned.

Det er helt normalt, at der kommer flere boliger til salg i marts, men i år er stigningen større end normalt.

Dog er der ikke nogen dramatisk forklaring bag denne stigning, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker hos Nordea Kredit:

Læs mere her

Markedstendenser

Aktiemarkederne går i rødt efter Fed-taler og fornyede spændinger i Mellemøsten. En positiv åbning af de amerikanske aktiemarkeder blev dermed hurtigt vendt til en negativ stemning. Nasdaq faldt med 1,4 pct., mens S&P 500 lukkede nede med 1,2 pct.

Fokus retter sig i dag mod kongetallet for amerikansk økonomi – den månedlige jobrapport. Det månedlige jobtal har generelt overraskede på opsiden igennem længere tid, skriver Nordea i en morgenrapport. 

Dagens tal og begivenheder