Henter kommentarer

Godmorgen, her er dagens vigtigste finansnyheder


Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.

Dansk forvalter lancerer ny fond: Disse aktier skal sikre afkastet

Robusthed og forudsigelighed er nøgleord, når den danske aktieforvalter Nils Thygesen skal udvælge aktier, der kan give et godt og stabilt afkast.

Her løfter han lidt af sløret for, hvilke aktier han har med i porteføljen hos sin nye investeringsfond Thygesen Global Stock Selection.

»Det kan godt være, at jeg ikke kan være med på de helt store afkast, når Nvidia og Meta løber løbsk, men jeg kan regne værdiansættelsen hjem på mine selskaber,« siger Nils Thygesen til Euroinvestor.

Læs mere her

Børshus ser stort potentiale i dansk aktie: Der er 2500 kr. at hente

Man skal lige kigge efter to gange, men den er god nok.

For den nordiske investeringsbank ABG Sundal Collier ser et kæmpe potentiale i en stor danske aktie. Et potentiale så stort, at investeringsbanken tror, at man kan hente 2.500 kr. i kursgevinst.

Der er langt mere at komme efter i A. P. Møller - Mærsk.

Sådan lyder vurderingen fra analytikeren Petter Haugen fra den nordiske investeringsbank ABG Sundal Collier.

Han har ændret syn på den danske rederimastodont og løftet anbefalingen fra 'hold' til 'køb' på Mærsk-aktien.

Læs mere her

Novo Nordisk med pludselig beslutning: Guldæg bliver billigere

Den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk har pludselig sænket prisen på sit storsælgende middel, Ozempic, med en tredjedel på det danske marked.

Det betyder, at Ozempic nu befinder sig på det laveste prisniveau nogensinde i Danmark, skriver Politiken.

Prisnedsættelserne fra Novo Nordisk trådte i kraft mandag og kom uden varsel. Novo Nordisk forklarer, at man ønsker at sikre patienter bedre adgang til behandlingerne med Ozempic, der er et lægemiddel mod Type-2 diabetes.

Det er blevet voldsomt populært, da det har markante vægtreducerende effekter. Der kan dog ligge andet bag, fortæller Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive til Politiken.

Læs mere her

Markedstendenser

Tirsdag blev de amerikanske aktier sendt ned på en genopstået frygt for, at renterne skal forblive høje i længere tid. 

»Den opblussede nervøsitet kommer i anledningen af, at der senere i aften bindes sløjfe på Den amerikanske centralbank, Feds todages rentemøde med en rentemelding og efterfølgende pressemøde med Fed-chefen, Jerome Powell,« skriver Nordea i en morgenrapport. 

»De ledende europæiske aktieindeks faldt tirsdag, da investorerne blev bekymret omkring stærk lønvæksttal i USA som reducerede sandsynligheden for en mindre stram pengepolitik. Det brede Stoxx Europe 600 indeks faldt med 0,7 pct. og blev særligt presset af bilsektoren hvor flere selskaber leverede skuffende regnskabsresultater,« skriver Nordea. 

Onsdag byder på rentemøde i den amerikanske forbundsbank og friske erhvervstillidstal for fremstillingsindustrien. Herhjemme venter kun regnskab fra Sydbank.

Dagens tal og begivenheder

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.

Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Ole Hansen, chefstrateg fra Saxo Bank, Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management og Lau Svenssen, fast deltager i Millionærklubben og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer