Henter kommentarer

| Opdateret

Goldman Sachs advarer: Forbered dig på en stor nedtur


Vi skal forberede os på, at vi er på vej ud i en recession, lyder budskabet nu fra Goldman Sachs.

Den amerikanske storbanks næstformand, Lloyd Blankfein, mener, at der er en »meget, meget stor« risiko for, at USA er på vej mod en recession, altså en økonomisk tilbagegang. En recession er lidt forenklet sagt en nedgang i økonomien og en naturlig del af den økonomisk cyklus. En recession er ofte beskrevet som en negativ vækst i BNP i mindst to kvartaler i træk, men en recession er også blevet udlagt som et fald i den økonomiske aktivitet og stigende arbejdsløshed.

Se listen: 75 spændende kvalitetsaktier

»Hvis jeg stod i spidsen for et stort selskab, ville jeg forberede mig på det,« lyder det fra Lloyd Blankfein,  ifølge CBC's tv-program 'Face the Nation'. Han mener også, at forbrugere bør indstille sig på det – også selvom  det ikke er hugget i sten.

Udmeldingen fra Lloyd Blankfein kommer på et tidspunkt, hvor verdens næststørste økonomi ifølge nye data viser klare tegn på afmatning. Detailsalget faldt kraftigt, mens industriproduktionen også faldt tilbage, skriver Marketwire på baggrund af tal fra data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing mandag morgen. Det kan du læse mere om her.

En kraftig stigning i inflationen, råvarepriserne eller renterne er noget, der ifølge Danske Bank kan udløse en recession. Det samme kan et markant og uventet fald i forbrugertilliden. En anden ting, der kan udløse en recession er en prisboble, der springer. Det så man for eksempel i 2007, da der sprang en boble på det amerikanske boligmarked.

Det nationale bureau for økonomisk forskning i USA (NBER) oplyser ifølge Danske Bank, at den seneste recession fandt sted fra februar 2020 til april 2020 efter udbruddet af covid-19. Dermed varede den blot to måneder. Den længste recession siden Anden Verdenskrig var 18 måneder. Det var, da Finanskrisen brød ud, lyder det fra banken.

Læs også: Nordnet om C25-aktierne: Her er vinderne og taberne

Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'