Godmorgen og velkommen til dagens finansielle overblik.
Dagen i dag byder på en spændende regnskabsdag.
Det er nemlig regnskabets time for de store danske mastodonter Jyske Bank og Zealand Pharma i Danmark, der præsentere tal for 4. kvartal.
Zealand Pharma-aktien tog noget af et højdespring på børsen mandag. Her steg aktien med 35,7 pct, hvilket er den største endagsstigning for en C25-aktie.
Det skete efter selskabet kunne præsentere lovende data for en ny kommende fedmekandidat kaldet Survodutide.
I USA kan man se frem til årsregnskaber fra de amerikanske svar på DBA og Silvan – Ebay og Lowes.
Læs mere: Zealand Pharma slår rekord: Største endagsstigning for en C25-aktie
Lad os begynde overblikket ude øst på:
For her ser japanske aktier ud til stadig at ligge i sengen, når man kigger på det ledende Nikkei-indeks, som falder med 0,1 pct.
Kinesiske aktier er lidt uenige om, hvorvidt de skal op eller ned. Det tech-tunge Hang Seng-indeks med base i Hong Kong falder med knap 0,4 pct, mens fastlandsindekset CSI 300 stiger med lige under 0,4 pct.
Europæiske aktier ser ud til at tage et lille nøk ned, når de europæiske markeder åbner om få timer. Futures for Stoxx 50-indekset, der består af 50 aktier i store europæiske virksomheder, står til et lille fald på knap 0,2 pct.
Amerikanske aktier ser også ud til at få en stille start, når markedet åbner i eftermiddag. Det peger Futures på for de toneangivende aktieindeks Dow Jones, S&P 500 og det tech-tunge Nasdaq, som ser ud til at falde med lige under 0,1 pct.
Læs også: Strateg ser fire interessante investeringsmuligheder lige nu
Olieprisen ligger stabilt her til morgen. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster tirsdag 77,5 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster godt 82,5 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen stiger en lille stigning. Det gyldne metal handles nu til 2.034 dollar pr. ounce, og det er en stigning på 0,25 pct. siden i går.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er ifølge CoinMarketCap steget med hele 8 pct. det seneste døgn, så den digitale mønt nu koster 55.742 dollar. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Her er de private investorers tjekliste til årsopgørelsen

