Henter kommentarer

I dag kommer en ny aktie på den danske børs


I dag kommer en ny aktie på den københavnske fondsbørs.

Det er slæbebådsrederiet Svitzer, som bliver udskilt fra Mærsk-koncernen, og dermed i samme omgang bliver udskilt fra Mærsk-aktierne, og nu bliver noteret i egen ret. 

Det vides endnu ikke, i hvilken kurs en Svitzer-aktie vil handle, da det vil blive bestemt af markedet. 

Den garvede investor Lau Svenssen vurderer, at Svitzer-aktien kommer til at koste mellem 150-200 kr. i mandagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben. 

Der fragår to Svitzer-aktier på en Mærsk-aktie, og derfor vil Mærsk-aktierne højst sandsynligt falde tirsdag med værdien af to Svitzer-aktier.

Svitzer er et slæbebådsrederi grundlagt tilbage i 1833. Den nuværende administrerende direktør er Kasper Friis Nilaus, og han vil fortsætte i rollen, når selskabet har taget afsked med Mærsk.

I 2023 havde selskabet en omsætning på 5,8 mia. kr.

Mærsk annoncerede i sammenhæng med sit årsregnskab for 2023, at rederiet ville udskille Svitzer som et led i at forenkle forretningen og fokusere på »integreret logistik«.

Læs også: Jens Løgstrup ville købe en af disse 3 aktier, hvis han havde 10.000 kr. lige nu

Læs også:Advarer mod for høj gæld: 'Ikke set siden Napoleon-krigene' 

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.

Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Ole Hansen, chefstrateg fra Saxo Bank, Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management og Lau Svenssen, fast deltager i Millionærklubben og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer