Henter kommentarer

Investeringsdirektør: Aktiemarkedet har nået bunden og en vending er på vej


Markedet har ramt bunden, og vi går en vending i møde.

Det mener Alexandra Morris, der er investeringsdirektør i Skagen Fondene og forvalter 57 mia. kr., skriver Finans.

»Når jeg tror, at vi har nået bunden, er det fordi, det virker til, at vi er trådt ind i en kapitulationsfase efter en klassisk periode med skiftende frygt og grådighed,« siger hun til Finans.

Kapitulation er en betegnelse for, når investorernes pessimisme har ramt et højdepunkt, hvilket også ofte indebærer, at aktiemarkedet er 'oversolgt.' Det kan være en mulighed for at købe billigt op før en optur.

Læs også: Kursklø til techgiganter – her er årets største tabere

Årets ti første måneder har været en hård omgang for aktiemarkedet.

Herhjemme er det ledende danske aktieindeks, C25-indekset, nede med hele 22,3 pct. i år, mens det brede amerikanske eliteindeks, S&P-500 er nede med 22,8 pct.

Læs også: Midt i rædselsår har danske investorer ét lyspunkt i amerikanske aktier

Læs også: Nordea: Derfor ser vi pludseligt kraftige stigninger