Henter kommentarer

Investeringsekspert: Der kommer endnu et dyk

Hvis du ikke nåede at købe aktier, da markedet dykkede, så får du en ny chance, lyder vurderingen.
Hvis du ikke nåede at købe aktier, da markedet dykkede, så får du en ny chance, lyder vurderingen. Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

Investorer skal forberede sig på et nyt dyk på aktiemarkedet.

Det er budskabet fra investeringseksperten Andrew Stuttaford, ifølge Børsen. Han har via stillinger hos SEB og Nordea fulgt de nordiske aktiemarkeder - og senest i rollen som chef for investeringsbanken ABG's amerikanske aktiviteter.

Hvis du ikke nåede at købe aktier, da de ramte bunden i marts, så får du ifølge ham en ny chance.

»Der kommer endnu et dyk. Jeg tror dog ikke, at aktierne falder til samme bund som i slutningen af marts,« siger Andrew Stuttaford til Børsen.

Læs også: 12 stærke aktier: 'Du bør være eksponeret mod disse tre ting'

Han er ikke den eneste, der tror, at markederne står over for et nyt fald.

Lignende toner hører man fra Saxo Banks aktiestrateg, Peter Garnry.

Han mener ikke, at de kursstigninger, som vi har set i de seneste uger, afspejler den økonomiske situation, som verden befinder sig i. Det kan du læse mere om her.

»Hvis du kigger på forventningerne, der er på det marked, så handler aktiemarkedet i USA og globalt til nogle værdiansættelesniveauer langt over det, som vi normalt ser i recessioner, og faktisk på niveauer som om, at det var et buldrende økonomisk marked. Det giver ingen mening for os,« udtalte Peter Garnry for nylig i Millionærklubben.

Peter Garnry opfordrer private investorer til at lave en liste over selskaber, som man gerne vil eje aktier i, så man har en plan for ens portefølje.

»Jeg ville lave en liste over kvalitetsselskaber, som man gerne ville eje, og så ville jeg personligt have halvdelen af mine penge investereret i de her selskaber, og den anden halvdel stående på sidelinjen. Det er baseret på tanken om, at ingen kan time markedet,« udtalte Peter Garnry i aktiepodcasten.

Har du en eller flere aktier, du tror særligt på, så del det i tråden nedenfor

Læs også: Privatinvestor om ny nedtur: Det her skal du passe på

Læs også: Porteføljeforvalte peger på undervurderet aktie: 'Der er stor upside'