Henter kommentarer

Investorer kan ånde lettet op - 'Det her var vigtigt for hele markedet'


Det var vigtigt for hele aktiemarkedet, at elbilproducenten Tesla levede op til investorernes forventninger.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, efter den amerikansk bilproducent onsdag kom med friske regnskabstal. Tallene var for ham at se beroligende medicin for et nervøst marked. Det gælder især investorer med vækstaktier, der har været igennem nogle turbulente måneder.

»Elon Musk skuffer ikke, og det var vigtigt for Tesla og hele markedet,« lyder det fra Per Hansen, der uddyber:

»En Elon Musk skuffelse kunne have sendt vækstaktierne yderligere markant ned, men det skete heldigvis ikke. Kortsigtet i det mindste.«

Læs også Himmelstormere i brutal nedtur: 'Investorerne flygter'

Der lå et ekstra pres på Tesla, efter streamingtjenesten Netflix skuffede investorerne, der omvendt svarede igen ved at save Netflix-aktien over.

Forud for Tesla-tallene var der en frygt for, at de såkaldte FAANG-selskaber, der dækker over Meta Platforms, Amazon, Apple, Netflix og Alphabet. ville skuffe markedet, bemærker han.

Det er særligt efter, at Meta Platforms - det tidligere Facebook - i efteråret 2021 ikke levede op til investorernes forventninger.

»Fra den ”gamle” FANG klub er der kun to tilbage efter at Meta og Neflix har skuffet. Amazon og Google kværner videre – i hvert fald indtil videre. Teslas resultat giver kortsigtet lidt ro. Ikke kun for Teslas aktionærer, men også i bredere forstand,« forklarer han.

Teslas omsætning landede i 1. kvartal på 18,76 mia dollar. Det svarer til en stigning på 81 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, og det var ifølge Nordnet lidt bedre end ventet. Tesla opnåede en indtjening på 3,22 dollar pr. aktie, mens analytikerne havde regnet med en indtjening pr. aktie på 2,89 dollar.

Læs også: Privatinvestor er helt sikker: Aktien skal over 500

Læs også: Milliardforvalter om kendt dansk aktie: Den er vildt undervurderet