Henter kommentarer

Investorerne er begyndt at flytte deres investeringer: Her satser de nu


Der er en bevægelse i gang på aktiemarkedet.

Investorerne ser ud til at efterlade gamle kendinge som Apple, Alphabet og Meta, også kaldet big tech, på perronen til fordel for andre typer aktier, vurderer strateg Sam Stovall fra CFRA Research.

Der er blandt andet small cap-aktierne, der er aktier med relativt små markedsværdier, haltet efter.

»Investorer roterer ud af tidligere højdespringere i big tech og ind i andre cykliske sektorer som diskretionært forbrug (selskaber, der tilbyder goder, man køber, når økonomien går godt red.) industri og finans, og lige så mid- og small-cap aktier,« siger han til CNBC.

De faldende renter og udsigten til Donald Trump i Det Hvide Hus har sendt Russell 2000-indekset, der indeholder omkring 2000 small cap-aktier, op med 4,5 pct. i sidste uge.

Det er en stigning, der er større, end hvad de tre toneangivende indeks S&P 500, Nasdaq og Dow Jones har kunnet præsterede.

De tre indeks er nemlig til sammenligning klatret op med omkring 2 pct. i samme periode.

På den hjemlige front er det danske C25-indeks også steget med lige knap 2 pct.

Læs mere: 

Læs mere: