På kort tid er lysten til at eje aktier i de største amerikanske techselskaber faldet, skriver Børsen på baggrund af den seneste månedlige Fund Manager Survey fra Bank of America.

Interessen for at købe techaktierne, der også bliver kaldt vækstaktier, vil ikke forsvinde foreløbigt, lyder det fra administrerende direktør i Otto Mønsteds Fond, Nina Movin.

»Det er bare farligt at købe vækstaktier, når væksten forsvinder, man er nødt til at gå ind og kigge på hvert enkelt selskab for at se, om og hvor de taber vækst. Kommer de f.eks. igennem uden en kapitaludvidelse, det er de overvejelser, man skal gøre sig,« siger hun til avisen.

Særligt Meta-aktien har fået hug siden årsskiftet, hvor kursen er faldet knap 35 pct.

Læs også: Disse ting bør du gøre, før årsopgørelsen lander

Læs også: Verdens største kapitalforvalter: Investorerne kan ikke ignorere det længere