Henter kommentarer

Investorerne strømmede ind i aktierne: 'Det har været noget nær en katastrofe'


2021 og udsigten til stigende renter har været noget nær en katastrofe for adskillige aktier i det teknologitunge Nasdaq-indeks.

Det påpeger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar fredag morgen.

»Under indeksoverfladen er det tydeligt, at i gruppen under selskaber som Apple, Amazon, Meta, Microsoft etc. har 2021 efterhånden været noget nær en katastrofe og masser af 2020 himmelstormere er faldet 30-50 pct.« forklarer han.

Når det ikke har kunnet ses på indeksniveau, så skyldes det indeksets sammensætning. Selv små stigninger i de mest værdifulde selskaber betyder, at indekset får tilført relativt mange indekspoint. Hvis de helt store aktier stiger en anelse, så kan det ikke aflæses i indekset, at der er mange små aktier, der falder markant. Det har Euroinvestor tidligere beskrevet her.

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske - det tror han venter os nu

Nedturen under overfladen er kun blevet forstærket af meldingen fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der har bebudet en betydelig stramning af pengepolitikken i 2022, vurderer investeringsøkonomen. Torsdag faldt Nasdaq-indekset med 2,47 pct, mens adskillige mindre aktier i det toneangivende indeks fortsatte deres giftige nedtur.

Per Hansen hæfter sig samtidig ved, at renterne ikke bevæger sig. Den amerikanske 10 årige rente ligger til sammenligning fredag morgen på 1,41 pct., hvilket er sølle  5 basispoint under niveauet fra før meldingen fra den amerikanske centralbank onsdag aften.

Læs også: Aktiechef: Kig efter value-aktier - du finder dem her

»Selvom renterne ikke bevæger sig, kan det samme ikke siges om rentefrygten hos aktieinvestorerne. Fornemmelsen for at 2022 vil blive det første år siden finanskrisen, hvor renterne for alvor vil stige, gør investorerne nervøse og forvirrede,« forklarer han og tilføjer:

»2021 ender på indeksniveau godt, men på enkeltaktieniveau i størrelsen under »indekssværvægterne«, har det bestemt ikke været noget godt år. Udsigten til stigende amerikanske renter vil næste år formentlig få fokus tilbage på (lav) prisfastsættelse og give et betydelig comeback til value aktier, som længe har stået i skyggen af vækstaktieappetitten hos investorerne. »Valuation does not matter, until it matters«, er formentlig et af de investeringsmæssige nøgleord i 2022.«

Kursfald blandt vækstaktierne har kunnet ses i andre dele af markedet. Det har Saxo Banks aktiestrateg Peter Garnry blandt andet bemærket. I et skriv torsdag fremhæver han, hvordan en lang række af børsmarkedets himmelstormere er faldet kraftig tilbage, siden de toppede tidligere på året. det kan du læse mere om i 'Saxo Bank om giftig aktienedtur: Pas på hvor meget du kan tabe i disse aktier'

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Danske Bank advarer: Disse aktier bør du ikke have for mange af