Der er penge på vej til investorerne i Rockwool.

C25-selskabet har netop præsenteret friske regnskabstal, og i den forbindelse har selskabet løftet sløret for sine udbytteplaner.

Af regnskabet fremgår det, at bestyrelsen vil foreslå et udbytte på 43 kr. pr. aktie for år 2023. Det er mere end i 2022, hvor udbyttet lød på 35 kr.

Rockwool afholder generalforsamling den 10. april, og udbyttet vil være i investorernes hænder tre bankdage efter.

Læs også: Sådan fungerer udbytter

Foruden at forkæle investorerne via udbytte, sætter isoleringsgigant også gang i et aktietilbagekøbsprogram på op til 160 mio. euro, der skal løbe over det næste år.

Aktietilbagekøbsprogrammet sættes i gang i morgen torsdag den 8 februar.

Aktietilbagekøb betyder, at et selskab bruger penge på at købe dets egne aktier tilbage i markedet. Det er forenklet sagt en måde at sende selskabets indtjening videre til aktionærerne på.

Læs mere om aktietilbagekøb her.

Se listen: Her er danske aktiers udbytte

Læs også: Rockwool klar med friske tal