Der er en enorm omstilling på vej i automobilsektoren, der frem mod 2030 vurderes at ville investere i 1200 mia. dollar i elektrificering, i elbiler og batterier.

Det viser en analyse, som Reuters har gennemført af offentlige data og de prognoser, som bilproducenterne selv har lagt frem.

Analysen viser også, at bilproducenterne i 2030 vil sende 54 mio. elektriske biler på gaden, hvilket til den tid ventes at udgøre 50 pct. af alle nye biler på verdensplan.

Læs også: Analytiker om C25-aktie: Der er plads til kursstigninger

Tallene er markant større end tidligere prognoser, og en investering på 1200 mia. dollar vil næsten svare til den samlede markedsværdi af en af verdens mest værdifulde selskaber, Alphabet, der ejer Google og Youtube.

En af de mest ambitiøse aktører er amerikanske Tesla, hvor topchef Elon Musk har sat et mål om at kunne producere 20 mio. elbiler i 2030, hvilket ville være en 13-dobling af selskabets nuværende kapacitet på 1,5 mio. biler.

Læs også: Nordea-direktør: Disse kunder har vi svært ved at hjælpe

Læs også: Danske Bank advarer om stort skifte: Vær forberedt

.\˙ MarketWire