Henter kommentarer

Kapitalforvalter: Disse aktier er billige efter kursfald

Foto: Kristian Djurhuus
Vis mere

Der er god mulighed for at 'købe på bunden' i visse teknologiaktier.

Sådan lyder vurderingen fra investeringschefen i Albion Financial Group, Jason Ware. Han peger på fire aktier fra den hårdt ramte tech-sektor, som han ser muligheder i. Det skriver CNBC.

En af de aktier, som Jason Ware peger på, er Apple. Den store californiske virksomhed, der især er kendt for sine elektronikproukter, har oplevet en kursnedgang på 28 pct. de seneste 12 måneder, men investeringschefen ser en lys tid forude.

Læs også: Jyske Bank-strateg spejder efter gyldne aktieæg - ser stort potentiale i C25-aktie

»De har tonsvis af kontanter på balancen, og de generer over 100 mio. dollar om året i pengestrøm. Vi tror, at Apple har en god fremtid foran sig både i services, men også i augmented reality,« siger Jason Ware ifølge CNBC.

Augmented reality er teknologi, hvor man stadig kan se, hvad er foregår i virkeligheden, mens der lægges et lag af digital virkelighed over. Man kan altså se ting i lokalet, som ikke er der.

Læs også: Her er Warren Buffetts 10 bedste aktier i 2022

Udover den verdensberømte iPhone-producent peger han også på to andre tech-mastodonter. Det drejer sig om Microsoft og Google moderselskab, Alphabet.

Derudover vurderer Jason Ware, at aktien i tech-virksomheden Oracle er meget billig sammenlignet med resten af sektoren. Han påpeger, at Oracle har taget en stor markedsandel indenfor cloud-forretningsområdet, hvor virksomheder kan opbevare data.

Oracle-aktien er faldet 2,3 pct. de seneste 12 måneder.

Læs også: C25-selskab: Cannabis er et vigtigt markedssegment for os

Læs også: Lau Svenssen: 'Jeg blev en del fattigere i går'