Henter kommentarer

'Katastrofal aktiekursudvikling': Udlandet tordensælger - dansk aktie brager ned

Foto: GEORGI LICOVSKI
Vis mere

På overfladen var det som forventet, men investorerne har valgt at sælge massivt ud.

Det påpeger Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar efter Lundbeck-aktien er kastet ud i et opsigtsvækkende fald. Aktien er i skrivende stund nede med godt 10 pct., men var en årgang i rødt med et fald på minus 12 pct.

Det sker som reaktion på det regnskab, som det danske medicinalselskab er kommet med onsdag. Kursfaldet kan ifølge Per Hansen kædes sammen med »et lille studie i Kina, som skulle have demonstreret, at migræne kan blive forårsaget af medicinsk overforbrug.«

Læs også: Lundbeck-aktien rasler ned - det kan forklare det

»Investorerne reagerer med ekstrem nervøsitet. Man kunne tænke, at det er en markant overreaktion, fordi det er et mindre forsøg,« forklarer han og uddyber:

»Når investorerne alligevel dumper aktien, skyldes det en ekstrem mistillid til Lundbeck baseret på de seneste års katastrofale aktiekursudvikling og meget usikre forventningsstyring.«

Det er for ham at se værd at bemærke, at Lundbecks B-aktie falder »dramatisk« meget mere end A-aktien.

Læs også: Lundbeck-topchef om frygtet sygdom: Behandling er vigtig

»B-aktien ejes i al væsentlig af alle andre end Lundbeckfonden,« tilføjer han og fortsætter:

»Udlandet tordensælger, mens Lundbeck fonden sidder fast på A-aktier«

Lundbecks B-aktie er faldet næsten 18 pct. i løbet af de seneste fire uger.

Læs også: Bankchef til danskerne: Du kommer nok snart til at ændre dit liv

Læs også: Private investorer vil tørre gulv med de professionelle - lille aktie i kurseksplosion